U19 vandt 4-0 i premieren: ‘Mange gode individuelle præstationer’

Lyngbys U19-mandskab kom flyvende fra land i forårets premiere mod AC Horsens i lørdags, hvor man vandt med 4-0 på hjemmebane, og cheftræner Mads Kristensen så mange gode individuelle præstationer, som smittede af på resten af holdet.

Efter en lang vinterpause, hvor man har overvintret på en fjerdeplads, lagde Lyngbys U19-hold fra land i lørdags til forårets første kamp i Ligaen.

Her lagde det unge mandskab ganske stærkt ud, da AC Horsens kom på besøg. Måltavlen lyste med cifrene 4-0 til De Kongeblå efter 90 minutter, hvor debutant Andreas Garly, Michael Opoku, Tobias Storm og Gustav Mortensen stod for målene. De tre point sender holdet op på en øjeblikkelig tredjeplads.

‘Jeg synes, vi lavede en forventelig præstation. Vi lavede et godt antal chancer, vi spillede i flere perioder af kampen med et godt tempo og stor dynamik – dog med plads til forbedringer. 4-0 er en flot, solid sejr mod en modstander, som har formået at spille mange tætte kampe i løbet af sæsonen,” siger cheftræner Mads Kristensen om weekendens flotte sejr.

‘Vi har mange gode individuelle præstationer – som for mig er det absolut vigtigste – når vi spiller ungdomskampe. Spillere, der både formår at være dygtige selv, men også gør deres holdkammerater endnu dygtigere.’

Flere af U19-spillerne var med A-holdet på træningslejr til Alicante, og når man tager det med i ligningen, så bliver sejren endnu mere markant.

‘Så med udgangspunkt i en opstart, hvor gruppen har været spredt – og ligeledes den nervøsitet og spænding man kan blive ramt af når man skifter fra træningskampe, til at spille om point igen – så synes jeg, vi skal være glade for vores præstation.’

Enormt positive takter fra debutanter og endnu en landsholdsudtagelse

Kampens første scoring kom efter ti minutter, og den stod en debutant bag. Faktisk var der debut til to spillere, som begge var med fra start.

‘Der var officiel debut til to nyankomne spillere – Adam Ahmed og Andreas Garly – som begge startede inde, og Garly noterede sig for kampens første scoring. Begge spillere har vist enormt positive takter i opstarten – og ligeledes i lørdags.’

Garly er sidenhen blev efterudtaget til U19-landsholdet, og derfor er han rejst med Casper ‘Dani’ Winther og Lucas Hey til træningskampen i Spanien mod Ungarn.

Nye, kompetente ansigter i staben

Udover de to debutanter på banen var der også flere nye ansigter på sidelinjen, som alle er kommet rigtig godt fra land hos De Kongeblå.

‘Vi har skiftet meget ud i staben over julen. Meget dygtigt personale er fløjet videre til større roller i andre klubber – og de er nu erstattet af nye kompetente mennesker.’

‘Der er en god energi i gruppen omkring holdet – og som klub – er vi utroligt glade for de personer, som har overtaget rollerne på U19. Der er både stort potentiale, god erfaring og ‘know how’ samt masser af nysgerrighed i den nye stab,’ forklarer Mads Kristensen, som slutteligt ser frem mod den store test i næste kamp.

‘I næste weekend møder vi FCK – her skal vi formå at sammensætte 90 gode minutter, hvis vi ønsker at være med. Det er altid lærerigt og udfordrende at spille topkampe – så det glæder vi os selvfølgelig til,’ siger cheftræneren med et smil.

Mads og co. møder FCK på udebane på lørdag kl. 12. Hvis man vil danne sig et overblik over U19-Ligaen, så kan man se stillingen her.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products