Trup og optakt til HB Køge: ‘Stor fight om pladserne’

Lørdag middag skal vi i aktion for sidste gang inden forårets premiere mod FC Fredericia i næste uge. Vi gæster HB Køge på Herfølge Stadion, hvor de sidste ting skal pudses af efter en rigtig stærk opstart, og der er stadig kamp om pladserne i startopstillingen, forklarer cheftræneren.

Ventetiden til sæsonstart er næsten ovre efter en lang vinterpause med en masse testkampe. Det er blevet til sejre over Brøndby IF og Odd BK, mens det er blevet til krydser mod Hvidovre og FC Nordsjælland samt et knebent nederlag til mægtige CSKA Moskva.

I søndags kom holdet og staben hjem fra varmegraderne i Alicante, og nu venter generalprøven for Freyr Alexandersson og co. inden premieren i 1. division i næste weekend. De Kongeblå gæster nemlig Herfølge Stadion, når konkurrenterne fra HB Køge byder os velkommen lørdag kl. 12.

Kampen skal blandt andet bruges til at få flere svar på startopstillingen, for konkurrencen er stor, og Freyr har stadig flere spørgsmål, som skal besvares.

‘Vi har stadig nogle spørgsmål i forhold til startopstilling, for der er kæmpe fight om pladserne på holdet og sådan skal det være. Kampen skal gøres os endnu bedre til det, som vi har arbejdet på i opstarten. Vi møder et stærkt hold med mange rigtig dygtige spillere. I efteråret spillede vi mod HB Køge to gange og begge kampe blev uafgjort, så jeg forventer en meget tæt og god kamp.’

‘Vi tænker meget over, at det er vigtigt, hvordan man slutter kampene og ikke kun, hvordan man starter dem. Det er også noget, vi holder øje med, forklarer Freyr, som ikke er i tvivl om, hvor holdet står før næste weekend.’

‘Vi er helt klar til sæsonstart, det er der ingen tvivl om. Men sæsonen bliver ikke afgjort efter første kamp. Sæsonen bliver afgjort på, hvor stabile vi kan være over de næste 100 dage og 14 kampe,’ siger vores fortrøstningsfulde cheftræner.

HB Køge skriver på deres hjemmeside, at der er gratis adgang til kampen, så kom gerne og støt De Kongeblå!

Få overblikket over truppen til lørdagens testkamp herunder:

Trup mod HB Køge:

Frederik Ibsen
Mads Kikkenborg
Brian Hamalainen
Adam Sørensen
Svenn Crone
Andreas Bjelland
Emil Nielsen
Petur Knudsen
Lasse Fosgaard
Rasmus Thellufsen
Magnus Kaastrup
Casper ‘Dani’ Winther
Sanders Ngabo
Kasper Jørgensen
Sævar Magnusson
Magnus Westergaard
Pascal Gregor
Frederik Gytkjær
Rezan Corlu

20-0: Lokalplanen for nyt stadion stemt igennem

Kongeblåt talent udtaget til U17-landsholdet

Akademiet besøgte Philadelphia Union: En meget inspirerende tur