Status på transfervinduet: ‘Der var bud på profiler – glad for at holde på truppen’

Fodboldchef Nicas Kjeldsen er glad for, at Lyngby formåede at holde på truppen i det overståede transfervindue, hvor der var konkrete bud på nogle af De Kongeblås profiler, mens Emil Nielsens og Brian Hamalainens comebacks efter langtidsskader næsten føles som nye tilgange.

Der var ikke stor aktivitet hos Lyngbys førstehold i det netop overståede transfervindue. Zean Dalügge blev hentet ind på sidste transferdag, mens Sebastian Koch blev tilføjet til truppen på en forhåndsaftale fra i sommer.

Det rolige transfervindue var lige efter planen. Forhåbningen var nemlig, at man kunne bevare kontinuiteten på holdet til forårets afgørende kampe i 1. division, forklarer fodboldchef Nicas Kjeldsen.

“Vores plan var, at det skulle være et roligt transfervindue. Vi havde en del udskiftning i sommer, og den trup vi har nu, er vi meget tilfredse med. Så målet var at holde på dem vi har, og få noget kontinuitet på den måde, for det synes vi var behov. Det lykkedes til fulde.”

“Det har også været trænernes ønske, at vi først og fremmest skulle holde på de spillere, vi har. Det er lidt uvant, for som udgangspunkt ønsker trænerne sig altid lidt nyt og spændende, men vi har været fuldstændig på bølgelængde omkring, at vi skulle holde sammen på holdet,” forklarer Nicas, som samtidig tror på, at mandskabet har endnu mere i sig:

“Vi føler stadig, at der er et gear eller to mere i den trup, vi har nu.”

Konkrete bud på bordet

Glæden over at holde på spillertruppen bliver kun endnu større af, at der faktisk var bud på nogle af holdets profiler – som i sidste ende ikke blev til noget.

“Vi har gjort det godt som hold, og der har også været nogle spillere, der har vist et rigtig højt niveau. Så ja, der var både henvendelser og konkrete bud på bordet på nogle af vores profiler, som det også har været fremme. Men at det ikke blev til noget er vi i bund og grund glade for,” siger fodboldchefen med et smil på læben.

Føles som tre nye tilgange

De Kongeblå har lagt flot fra land siden nytår, hvor man fortsat er ubesejrede trods gode modstandere. Det er blevet til sejre over Brøndby IF og Odd BK samt et par uafgjorte mod Hvidovre og FC Nordsjælland senest.

Nicas føler også, at holdet står stærkere nu, end det var tilfældet i efteråret. Et faktum er tilgangen af Koch, men noget helt andet er de Lyngby-profiler, som er kommet sig efter deres langtidsskader.

“Alt i alt synes vi jo, vi er stærkere nu, end vi var før jul. Vi har fået en Sebastian Koch ind, som har været en stor profil i rækken, og så har vi jo en Emil Nielsen og Brian Hamalainen, der er kommet tilbage fra langtidsskader. Så det føles jo næsten som, at vi har fået tre nye spillere ind på holdet i forhold til kampene i efteråret. Så vi står i bund og grund der, hvor vi håbede på at være,” forklarer fodboldchefen forhåbningsfuldt.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products