Trup og optakt: Et russisk storhold venter

Onsdag skal Lyngby i aktion for sidste gang på træningslejren til Alicante, hvor den hidtil største test venter. Modstanderen hedder CSKA Moskva, og Freyr Alexandersson har en tro på, at De Kongeblå kommer til at overraske russerne.

Lyngbys førstehold var i aktion to gange søndag, og selvom De Kongeblå stillede med to forskellige hold, så formåede vi at få en sejr og en uafgjort mod Odd BK og FC Nordsjælland. En endnu større test venter dog onsdag ved frokosttid, hvor vi skal op imod det russiske storhold fra CSKA Moskva.

Russernes trup tæller spillere som Igor Akinfeev, Alan Dzagoev og lynhurtige Chidera Ejuke, og mandskabet er ikke et hold, De Kongeblå normalt ville have chancen for at møde, så der er lagt op til en spændende og stor opgave.

Men Freyr Alexandersson og co. er ubesejrede i de fire træningskampe efter nytår, og cheftræneren håber på, at stimen kan fortsætte, men det vigtigste er præstationen på banen.

“Vi går først og fremsat efter godt præstation, at vi har styr på vores taktiske elementer, vi har arbejdet på. Men winning is a habit, så hvis vi er fokuserede og er med i kampen til sidst, så kæmper vi for sejr, det kan der ikke være tvivl om.”

“Det er jo en klasse modstander, som kommer til med at udfordre os på alle parametre. Det er lige præcis, hvad vi vil på dette tidspunkt – vi kommer nemlig til at få svar til alle de taktiske ting, som vi have arbejdet på. Jeg forventer, at vi kommer til med at spille godt med og overraske CSKA,” forklarer cheftræneren forventningsfuldt.

Trup:
Frederik Ibsen
Mads Kikkenborg
Brian Hamalainen
Adam Sørensen
Kristian Riis
Pascal Gregor
Lucas Hey
Lasse Fosgaard
Sven Crone
Rasmus Thellufsen
Casper ‘Dani’ Winther
Magnus Westergaard
Lauge Sandgrav
Rezan Corlu
Sanders Ngabo
Emil Nielsen
Sebastian Koch
Frederik Gytkjær
Sævar Magnusson
Magnus Kaastrup
Petur Knudsen

 

 

Magnússon: Dejligt at score

Karlsen: Vi er tilfredse med pointet

Lyngby hentede fortjent point i Randers