U15-træner Emil la Cour har fået UEFA’s A-licens

For et par uger siden fik transitionstræner Thomas ‘TK’ Kristensen sin UEFA A-licens, og nu har endnu en træner i Lyngby Boldklub erhvervet sig den flotte titel, da U15-træneren Emil la Cour har bestået sin eksamen med bravour som den yngste mand på sit hold.

I spidsen for Lyngbys U15-hold står 24-årige Emil la Cour og 26-årige Younes Pedersen. Sidstnævnte har allerede A-licens, og nu kan La Cour også prale af at have gennemgået UEFA’s næsthøjeste træneruddannelse.

Som den yngste på sit hold bestod La Cour i slutningen af sidste uge sin A-licens-eksamen, efter han havde forsvaret sin opgave om målmandens rolle i moderne fodbold.

“Jeg havde fokus på den moderne målmands rolle i opbygningsspillet, og hvordan man kan skabe overtal på banen ved at bruge målmanden mere på banen. I øjeblikket ser man tegn på, at målmanden får en større og større rolle på banen og bliver bedre med  benene,” siger han og fortsætter:
“Men det var en svær opgave at skrive, fordi der ikke er så mange hold som praktiserer målmanden som en del af bagkæden. Det mundtlige forsvar af opgaven gik dog rigtig godt,” siger La Cour med et glimt i øjet.

“Under studiet var vi blandt andet på studietur til FC Midtjylland, hvor vi så akademiet og lærte om deres talentarbejde, men det mest spændende var Malmø-turen, hvor vi fik et stort indblik omkring deres hold, akademi, U-19 trænere, og vi fik flere gode snakke med Jon Dahl Tomasson. Han er en interessant træner, som fokuserer på det hele menneske – noget jeg vil tage med mig videre i faget,” forklarer U15-træneren.

La Cour og Pedersens mandskab overvintrer på en 8. plads i U15-Ligaen, som i kan få et overblik over her.

 

 

Malthe Henriksen er månedens akademispiller

Lyngby Boldklub søger Head of Coaching til akademiet

Akademi Goalshow November

0
    0
    Din kurv