Træningslejr: Tre hold venter på De Kongeblå i Spanien

Torsdag tager Lyngbys førstehold mod varmere himmelstrøg, når turen går til Alicante fra d. 3. februar og ti dage frem. Sydpå venter tre træningskampe med god modstand fra norske Odds BK, FC Nordsjælland og det russiske storhold fra CSKA Moskva.

Efter en hård opstart med en masse træningspas tager Lyngbys førstehold afsted til varmere himmelstrøg fra på torsdag. Her venter der en træningslejr på ti dage i Alicante med daglige træningspas og tre testkampe. De Kongeblå har allerede været i aktion to gange, og senest man spillede 3-3 i weekenden mod konkurrenterne fra Hvidovre i en ganske underholdende affære.

Fra på torsdag skal spillerne teste kampformen under den spanske sol, når turen går til Alicante i ti dage. Her får truppen rig mulighed for at vise sig frem for trænerteamet, som også har hevet fem spillere med fra U19, der får chancen for at vise sig frem.

Lucas Hey, Adam Vendelbo, Lauge Sandgrav, Tobias Storm og Gustav Mortensen har været med omkring førsteholdet i opstarten, og de tager alle med til Spanien, hvor de følgende tre mandskaber venter:

Modstander-info: Odds BK, d. 6/2, klokken 14:00
Træningslejrens første test bliver mod norske Odds BK. Eliteserien blev færdigspillet for halvanden måned siden, og her sluttede Odds af med en 3-1-sejr over Stabæk. Mandskabet sluttede kun lige over nedrykningsstregen med 33 point, og nu er nordmændene i fuld gang med opvarmningen til en ny sæson i det norske. Hos nordmændene spiller blandt andet den tidligere OB-midtstopper Espen Ruud, som nu igen skal op imod De Kongeblå.

Modstander-info: FC Nordsjælland, d. 6/2, klokken 16:00
Superliga-holdet fra Farum behøves nok ikke den store introduktion. Holdet overvintrer på en tiendeplads i landets bedste række med 16 point for 17 kampe. Mandskabet har haft godt gang i transfervinduet i januar, hvor man har købt nye ansigter på forskellige positioner, som nok skal prøves af i træningskampene. Farum-holdet var senest i aktion i en træningskamp mod Viborg, da man led et 1-2-nederlag. De Kongeblå møder FCN samme dag som Odds BK, hvor tanken fra trænerteamet er, at et nyt mandskab skal i aktion.

Modstander-info: CSKA Moskva, d. 9/2, klokken 12:00
Den helt store modstander i Alicante må nok siges at være det russiske storhold fra CSKA Moskva. Hovedstadsklubben har utallige russiske mesterskaber på deres kappe og spiller ofte med i Champions League. Ved vinterpausen i den bedste russiske række er holdet på en fjerdeplads – otte point efter førerholdet fra Zenit. Russerne har en ganske profileret trup, hvor spillere som Igor Akinfeev, Alan Dzagoev og Chidera Ejuke huserer, som bliver en kæmpe opgave for De Kongeblå at prøve kræfter med.

Partner på træningslejren i Alicante er Jan Nygaard AS.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products