Anden test: Underholdende 3-3-deler mod Hvidovre

Modstander: Hvidovre

Sted: Lundtofte Stadion

Dato: Lørdag d. 29 januar klokken 11

På en vindblæst lørdag formiddag tog Lyngby Boldklub mod Hvidovre i forårets anden træningskamp efter en flot start på foråret i sidste weekend i Brøndby. De Kongeblå leverede flot spil efter pausen, men måtte nøjes med 3-3 trods stort spilovertag.

Svær start på kampen

Hvidovre lagde bedst fra land i opgøret med et par gode tilbud efter syv minutter, som strøg tæt forbi målet. Lyngby måtte vente med deres første chance til efter 21 minutter, hvor Emil Nielsen sendte et hovedstød forbi mål.

Chancen var startskuddet til bedre spil fra De Kongeblå, og kort efter var det Petur Knudsen, som forsøgte sig efter et fint indlæg fra Adam Sørensen, men skuddet blev blokeret i sidste sekund.

Efter 33 minutter bragte Lyngby sig også i front. Nielsen fandt Sævar Magnusson, som udnyttede et koks i Hvidovres forsvar og scorede køligt til 1-0. Det så længe ud til at Lyngby ville gå til pause med en føring, men i sidste sekund udnyttede Hvidovre en omstilling.

Christoffer Boateng trak ind i banen og hans forsøg tog en afretning, som snød Frederik Ibsen i målet, så holdene gik til pause med 1-1.

Kongeblåt overtag efter pausen

Til anden halvleg foretog Lyngby fem indskiftninger. Casper Dani Winther og Sanders Ngabo var blandt de nye ansigter på banen, og de var med til at skabe et flot overtag i de sidste 45.

Nielsen kom til en kæmpe chance efter 52 minutter på et indlæg fra Svenn Crone. Kantspilleren afsluttede resolut, men skuddet tog den ene opstander.

Selvom Lyngby sad på spillet, så blev de igen straffet på en omstilling. Igen var det Boateng, som var på spil. Han blev tacklet på kanten af feltet, men bolden landede for fødderne af Tobias Thomsen som bragte Hvidovre på 2-1.

Kort efter kom Tobias Storm og Frederik Gytkjær blandt på banen, mens Lyngby-dominansen fortsatte på fortsatte.

Her kom den ganske fortjente udligning efter 72 minutters spil. Brian Hamalainen lagde bolden flot ind på hjørnespark, hvor Dani kom højest og pandede 2-2-målet i nettet til Lyngby-jubel.

Glæden varede dog ikke længe for De Kongblå. En dårlig tilbagelægning gav Andreas Smed en friløber, som han sikkert udnyttede til 3-2.

Hvidovre stod dybt i de sidste 20 og forsøgte at forsvare sejren hjem, men det sørgede Frederik Gytkjær på flotteste vis for, ikke lykkedes.

Angriberen lagde bolden til rette på et frispark fra kanten af feltet. Selvom en stor mur var sat op, drejede Gytkjær bolden ind i det korte hjørne til slutresultatet 3-3.

Dermed endte De Kongeblås anden testkamp i foråret med en 3-3-deler trods rigtig fint spil og dominans i de sidste 45 minutter mod en af de direkte konkurrenter i 1. division.

Lyngby Boldklub – Hvidovre

1-0, Sævar Magnusson, Lyngby Boldklub, 33′
1-1, Christoffer Boateng, Hvidovre, 45′
1-2, Tobias Thomsen, Hvidovre, 60′
2-2, Casper Dani Winther, Lyngby Boldklub, 72′
2-3, Andreas Smed, Hvidovre, 74′
3-3, Frederik Gytkjær, Lyngby Boldklub, 80′

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products