Den Kongeblå trup indledte testkampene til forårssæsonen med en flot sejr på 4-1 i Brøndby i sidste weekend. Lørdag venter så den direkte konkurrent fra 1. division, når Hvidovre kommer på besøg kl. 11.
I 1. division kæmper De Kongeblå side om side mod lørdagens modstander fra Hvidovre, hvor blot et point skiller dem ad. Lørdag er der dog tale om en træningskamp, inden forårssæsonen for alvor går i gang i slutningen af februar. I efteråret spillede Lyngby to gange mod Hvidovre, hvor det blev til en 3-1-sejr og et 0-1-nederlag.
I sidste weekend fik Freyr Alexandersson og co. tanket godt med selvtillid, hvor de danske mestre fra Brøndby IF blev sat til vægs med 4-1, hvor fire forskellige målscorere fik tanket op på selvtilliden i en fantastisk anden halvleg.
Derfor er assistenttræner Jonathan Hartmann også ganske fortrøstningsfuld inden testkampen mod Hvidovre.
“Det ville da være dejligt, at kunne tage lidt selvtillid fra Hvidovre, men de er altid et sjovt hold at spille mod. De kommer med fuld gas og fuld intensitet, og det vil vi også komme med i morgen – det vil vi altid.”
“Denne uge har været ‘hell week’ for spillerne. Vi har haft bygget op til, at kunne træne rigtig hårdt som i denne uge. Spillerne har været igennem mange kilometer i denne uge og er lidt mærkede af det, men de er klar til at give den gas i morgen”.
“Vi er et rigtig godt sted, men spillerne kommer hjem trætte hjem til deres koner og børn i øjeblikket,” siger Hartmann med et smil og fortsætter:
“I morgen er der fortsat mange, som kommer til at få spilletid og få vist sig frem. Der er også to U19-spillere med, Storm og Adam, som vi glæder os til at se, hvorefter holdet bliver snævret mere ind på træningslejren,” forklarer assistenttræneren.
Truppen til træningskampen mod Hvidovre:
Mads Kikkenborg
Frederik Ibsen
Frederik Schram
Lasse Fosgaard
Svenn Crone
Pascal Gregor
Andreas Bjelland
Kristian Riis
Adam Sørensen
Brian Hamalainen
Abdul Hudu
Casper Winther
Rasmus Thellufsen
Magnus Kaastrup
Sanders Ngabo
Magnus Westergaard
Emil Nielsen
Sævar Magnusson
Petur Knudsen
Frederik Gytkjær
Tobias Storm
Adam Vendelbo