17 ud af 21 – stort flertal i Kommunalbestyrelsen for udbud

Det var et stort flertal, der onsdag aften valgte at pege på Friends of Lyngbys bud som vinder af det samlede udbud af Lyngby Stadion. 17 ud af 21 kommunalbestyrelsesmedlemmer stemte for, 1 stemte blankt og kun 2 var imod.

Dermed tegnede der så et markant flertal – både i antal, men også på tværs af mange partier. Og det er et faktum, der glæder borgmester Sofia Osmani (C). Det fortæller hun i en pressemeddelelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune:

 ”Jeg er glad for, at der er så bred opbakning og enighed omkring salget. Det har ellers været en svær sag for alle, for selvom der er bred enighed om, at vi hverken kan eller vil drive et superligastadion kommunalt, så har et salg nogle konsekvenser” fortæller Sofia Osmani og uddyber:

“Vi sælger et anlæg, der isoleret set også for en fremtidig ejer vil være en økonomisk byrde. Vores opgave har været at vurdere, om den byrde vi aflaster kommunen for, modsvares af den pris der betales i form af øget byggeri på stadionområdet. Det er et byggeri, der har nogle klare fordele i form af et moderne motorik og sundhedshus på børneområdet og boliger til studerende og ældre – til gavn for kommunens økonomi. Men også et byggeri som har nogle ulemper rent æstetisk og trafikalt”

“Samlet har et bredt flertal vurderet, at et salg på de givne vilkår er den bedste af de mulige fremtidsscenarier for udvikling af det samlede stadionområde – herunder muligheden for, at borgene fortsat kan opleve fodbold på højt niveau i kommunen” udtaler Sofia Osmani.

Også 1. Viceborgmester Sigurd Agersnap (SF) er begejstret over udsigten til et nyt stadion:

“Det er historisk, at det nu endelig er lykkes at få solgt Lyngby Stadion. De sidste 10 år har man diskuteret, hvad som skulle ske med Lyngby Stadion. I dag er der så endelig en løsning, og det er i min optik også den klart bedste løsning. Et salg af stadion er godt for kommunen, som ikke fremover vil skulle poste penge i et professionelt fodboldstadion, det er godt med flere ungdomsboliger, og det er godt for fodbolden, som nu får et stadion, som lever op til superligakrav” udtaler Sigurd Agersnap.

Det var med stemmerne 17 ud af 21, at udbuddet blev stemt igennem. De Konservative, Socialistisk Folkeparti og Venstre stemte samlet for udbuddet, mens også medlemmer af Radikale Venstre og Socialdemokratiet stod bag det samlede ja. Enhedslisten og Nye Borgerlige var som de eneste partier imod udbuddet, ligesom også et enkelt medlem fra Socialdemokratiet stemte imod og et enkelt medlem fra Radikale Venstre stemte blankt.

Du kan se mere om det nye stadionprojekt ved at klikke her.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products