Efter fodboldstøvlerne er lagt på hylden, har Jesper Christjansen taget fat på sin anden karriere som projektleder i salgsafdelingen hos Input Interiør Danmark.
“Rikke inviterede mig med som gæst til morgennetværksmødet, og så var jeg allerede solgt. Jeg blev mødt af den velkendte ånd, der gennemsyrer klubben, hvor man altid går langt for hinanden,” siger Jesper Christjansen, der onsdag morgen første gang mødtes med LB MorgenNetværket som nyt medlem.
“Jeg er super glad for at være tilbage og ser frem til samarbejdet med de andre partnere. Input interiør har valgt at komme ombord på holdet, fordi jeg har et stærkt tilhørsforhold til klubben,” siger Jesper Christjansen, der i sine år på grønsværen i den kongeblå trøje gik under tilnavnet “Jelle.”
“Jeg har mange store oplevelser med folk, der er i og omkring klubben. Bronzemedaljen, oprykninger og overlevelsen i 2018 på grund af Friends of Lyngby.”
Udover tilhørsforholdet og mødet med morgennetværket, så understreger Jesper Christjansen, at han er med, fordi han føler, det kan skabe værdi for Input interiør.
“Udover jeg ved mine besøg føler, at jeg kan udvikle mig i netværksgruppen, så har jeg allerede mærket, at det er et sted, hvor der også laves business, så den lå lige til højrebenet at blive en del af Lyngbys erhvervsnetværk,” slutter han.
Mød “Jelle” i morgennetværket eller find Input Interiør her: www.inputinterior.dk
Velkommen tilbage Jesper Christjansen.
Vil du med som gæst i netværket og mærke “Lyngby-ånden?”
Læs mere her.
#SammenforLyngby