MASSER AF LYNGBY-DRENGE UDTAGET TIL U-LANDSHOLD

Der venter snart endnu en landsholdspause, og det gælder også de forskellige ungdomslandshold. Lyngby-talenter er repræsenteret på hele tre forskellige landshold i denne omgang lige fra U16 til U19.

Lucas Hey og Casper ’Dani’ Winther er med for det danske U19-landshold, lige som de har været de seneste mange samlinger. Her skal drengene af sted til en turnering i Portugal, hvor modstanderne er Georgien og Portugal.

Gustav Mortensen og Sanders Ngabo er udtaget til U18-landsholdet. De skal også en tur sydpå og til Tyskland, hvor to kampe mod den store fodboldnation venter i byen Bremen. Den 12. og 15. november er Tyskland nemlig modstanderholdet for den rød-hvide U18-drenge.

Endeligt er Mathias Kaarsbo udtaget for U16-landsholdet, der skal en tur til Budapest for at møde Ungarn i to venskabskampe.

På det ældste landshold, nemlig U21-mandskabet, er de to tidligere Lyngby-drenge Frederik Winther og Maurits Kjærgaard nemlig endnu en gang udtaget.

FLERE NYHEDER

Lyngby Boldklub henter Cornelius Allen på en treårig aftale

Jakob Sigurdsson udlejes til Hillerød

Lyngby Boldklub henter ny målmandstræner