Uafgjort mod HB Køge

Spillested: Lyngby Stadion

Modstander: HB Køge

Kampstart: Kl. 19:00 – d. 17/09-2021

Lyngby Stadion lagde græs til fredagskampen, da De Kongeblå tog imod HB Køge i NordicBet Ligaen. Efter den afbrudte kamp på udebane mod Vendsyssel sidst vendte Lyngby igen tilbage på hjemmebane.

Stor Lyngby-dominans i første halvleg

Lyngby satte sig hurtigt på løjerne og fik vist flere ting på kuglen. Specielt De Kongeblås venstreside var farlig med Kaastrup og Sørensen, der flere gange blev farlige dog uden de store oplagte chancer.

Lyngby sad på spillet og havde stor kontrol, men det var først efter 27 minutter, at en stor chance opstod. En bold fra højre endte hos en fri Gytkjær, men Køge-keeperen reddede flot i målet.

De Kongeblå drenge fortsatte med at presse HB Køge langt tilbage på banen. Første halvleg endte dog, som den startede nemlig uden mål og med cifrene 0-0.

HB Køge vendte opgøret i anden halvleg

Efter 7 minutter i anden halvleg var det unge Sanders Ngabo, der testede Oskar Snorre i Køge-målet. Det fine langskudsforsøg blev dog afværget.

Få minutter herefter skete der noget i den forkerte ende, da gæsterne bragte sig foran. Køge-anføreren Mike Jensen scorede for udeholdet, og dermed tog Køge føringen.

Modsat første halvleg havde Lyngby-drengene flere problemer med at sætte spillet og få presset Køge-holdet tilbage. Gæsterne var mere på bolden og spillede mere simpelt rundt om De Kongeblås pres.

Lyngby satte flere offensive kræfter ind, men de store chancer udeblev mod et lavtstående udehold, som lukrerede på omstillinger.

I slutfasen skulle der dog komme balance i regnskabet. Corlu afleverede til Gytkjær, og Lyngby-topscoreren kunne på en flot afslutning sende en udligning i kassen.

Lyngby Boldklub – HB Køge:

0-1, Mike Jensen, HB Køge // 54’

1-1, Frederik Gytkjær, Lyngby Boldklub // 86’

Startopstilling:

Frederik Ibsen, Pascal Gregor, Kristian Riis, Kasper Jørgensen, Svenn Crone, Adam Sørensen, Marcel Rømer, Rasmus Thellufsen, Sanders Ngabo, Magnus Kaastrup og Frederik Gytkjær.

Bænken:

Frederik Schram, Andreas Bjelland (ind 76’ – ud Riis), Petur Knudsen, Caper ’Dani’ Winther, Sævar Magnússon (ind 76’ – ud Rømer), Magnus Westergaard (ind 62’ – ud Ngabo) og Rezan Corlu (ind 67’ – ud Crone).

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products