Rezan Corlu vender tilbage til Lyngby

For de ægte kongeblå behøver han ingen præsentation. Rezan Corlu var en helt afgørende faktor i overlevelseskampen i 2019, og nu er han tilbage på en permanent 3-årig aftale.

Lyngby har købt 24-årige Rezan Corlu fri af Brøndby IF, hvor han havde to år tilbage af sin aftale, og akademichef Nicas Kjeldsen fra den sportslige ledelse fortæller om skiftet.
”Man siger, at gammel kærlighed ikke ruster, og vi er meget glade for, hvor stort et commitment Rezan har vist for at få denne aftale på plads. For os var det afgørende, at vi ikke kun skulle leje ham, og derfor er vi rigtigt glade for, at vi lykkedes med en 3-årig aftale,” siger han og understreger:
”Vi var som sagt kun i markedet for noget ekstraordinært, og det synes vi i al beskedenhed, at vi har fundet i Rezan. Han blev fanfavorit sidst, er en fantastisk ambassadør, og sportsligt har han vist, at Lyngby er et rigtig godt match for Rezan. Vi tror på hele pakken, og at han igen kan blive en afgørende spiller for os, og derfor slog vi til,” fortæller Nicas Kjeldsen.

Den offensive midtbanespiller ser selv frem til igen at tørne ud i den kongeblå trøje.
”Jeg er glad for at være tilbage igen. Det har været vigtigt for mig at komme et sted hen, hvor de vil mig og tror på mig, og det ved jeg, at de vil i Lyngby, hvilket de også har vist i dialogen. Jeg glæder mig til at spille fodbold igen, det er jo det, jeg elsker, og så glæder jeg mig virkelig til at mærke Lyngby-fansene igen og vise mine kvaliteter frem på banen,” siger Rezan Corlu, der ser sig selv blive en del af en stærk og bred trup med flere navne, han allerede kender:
”Der er en klar mission om, at vi skal have Lyngby tilbage i Superligaen igen, og sammen med den stærke trup, der allerede er med mange gode drenge, jeg kender i forvejen fra sidst, så ser jeg frem til at kæmpe for, at vi slutter på en af de to pladser.”

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products