Stærkt comeback i Helsingør

Modstander: FC Helsingør

Spillested: Helsingør Stadion

Kampstart: Kl. 13:00 – Den 21/8-2021

De Kongeblå fortsatte deres sejrsstime med 4-2-sejren onsdag aften over Fremad Amager på Lyngby Stadion. Lørdag ventede der en ny spændende kamp i NordicBet Ligaen, hvor FC Helsingør lagde underlag til opgøret, hvor de to tophold krydsede klinger. Rigtig mange kongeblå fans havde taget turen til Helsingør for at støtte holdet, og Lyngby-supporterne gav en sublim opbaking fra tribunen.

Svær første halvleg for De Kongeblå

De Kongeblå blev farlige efter 4 fire minutter, hvor Fosgaard og Gytkjær leverede et glimrende samarbejde i højresiden. Gytkjær fik bolden i feltet, men afslutningen blev reddet af Stuhr Ellegaard i Helsingør-målet.

Efter 18 minutter bragte hjemmeholdet sig dog foran med 1-0. Helsingør spillede hurtigt på den sidste tredjedel, og til sidst kunne Tonni Adamsen prikke bolden ind foran mål.

Bare tre minutter senere kunne Helsingør fordoble føringen. Elijah Just fik alt for meget plads på kanten af feltet, og med et flot spark sendte han kuglen i kassen til 2-0.

27 minutter var Gytkjær meget tæt på. Han tæmmede flot bolden og sendte en stærk afslutning af sted mod det lange hjørne, men forsøget blev reddet i Helsingør-målet.

Helsingør stod generelt godt på banen og sad utrolig tæt på Lyngbyerne i presspillet, hvilket voldte De Kongeblå problemer i spillet med bolden gennem halvlegen. Lyngby gik derfor til pause nede med 2-0.

Lyngby kom buldrende i anden halvleg

Lyngby fik en optimal start på anden halvleg. En høj bold i Helsingør-feltet blev på stærk vis headet i kassen af Gytkjær til en 2-1-reducering, og dermed kom De Kongeblå stærkt ud fra halvlegens begyndelse.

De Kongeblå fik på få minutter vendt kampen på hovedet. Efter 53 minutter stod Thellufsen for en fantastisk solotur, der startede fra kanten af feltet, og til sidst kunne den indskiftede midtbanemand sende bolden i det lange hjørne til en 2-2-udligning.

63 minutter inde i opgøret skulle forløsningen dog blive total. Kaastrup fik skrabet bolden hen for fødderne af Gytkjær, der med en solid afslutning sparkede føringsmålet til 3-2 ind for Lyngby. Gytkjær der derefter stormede ned til de mange medrejsende Lyngby-fans for at fejre scoringen.

Kort tid efter var Helsingør tæt på efter et hjørnespark, men Ibsen i Lyngby-målet leverede en fuldstændig formidabel refleksredning, og dermed kunne han bevare føringen til sit mandskab.

Herefter trak Lyngby sig længere tilbage, og hjemmeholdet skulle udligne efter 74 minutter, hvor McCowatt sparkede bolden ind for hjemmeholdet efter et hjørnespark.

Afslutningen på opgøret var mere rolig, og flere mål blev det ikke til. Dermed blev der delt i porten mellem Helsingør og Lyngby i topkampen i NordicBet Ligaen.

 

FC Helsingør – Lyngby Boldklub:

Gult kort, Sanders Ngabo, Lyngby Boldklub // 5’

1-0, Tonni Adamsen, FC Helsingør // 18’

2-0, Elijah Just, FC Helsingør // 21’

Gult kort, Marcel Rømer, Lyngby Boldklub // 39’

1-2, Frederik Gytkjær, Lyngby Boldklub // 46’

2-2, Rasmus Thellufsen, Lyngby Boldklub // 53’

2-3, Frederik Gytkjær, Lyngby Boldklub // 63’

Gult kort, Kasper Jørgensen, Lyngby Boldklub // 65’

3-3, Callum McCowatt, FC Helsingør // 74’

Startopstilling:

Frederik Ibsen, Kristian Riis, Lasse Fosgaard, Magnus Kaastrup, Adam Sørensen, Sanders Ngabo, Kasper Jørgensen, Magnus Westergaard, Pascal Gregor, Frederik Gytkjær og Marcel Rømer.

Bænken:

Frederik Schram, Svenn Crone (ind 75 – ud Fosgaard), Petur Knudsen (ind 84’ – ud Westergaard), Rasmus Thellufsen (ind 45’ – ud Ngabo), Sævar Magnússon (ind 75’ – ud Gytkjær), Alexander Petræus (ind 89’ – ud Kaastrup) og Abdul Hudu.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products