Akademiet skød sæsonen i gang i weekenden

Lørdag eftermiddag rullede akademi-boldene igen på banerne ved Lyngby Stadion, da henholdsvis U17- og U19-holdet begge tog imod AaB. Dermed er både U17- og U19 Drenge Ligaen skudt i gang – U17-drengene tabte med 3-1, mens U19 storsejrede med 6-1.

For U19-drengenes vedkommende blev der leveret en rigtig stærk indsats, hvor cheftræner Mads Kristensen så mange fine takter fra sit mandskab i sæsonåbneren:

”Vi spillede en rigtig flot kamp med mange gode individuelle præstationer. Vi lykkedes med mange af de ting, vi har forberedt og arbejdet på som hold. Så alt i alt leverede vi en stærk holdindsats og har åbnet sæsonen på en rigtig flot måde”, siger U19-træneren om premierekampen.

Næste runde i ligaen for De Kongeblås vedkommende er endnu en gang på hjemmebane denne gang mod FC København. U19-kampen fløjtes i gang klokken 13, mens U17 begynder klokken 15.15.

 

Lyngby Boldklub U19 – AaB U19:

1-0, (selvmål) Mario Lilliedal Larsen, AaB // 12’

2-0, Alexander Petræus, Lyngby Boldklub // 37’

3-0, Albion Aliji, Lyngby Boldklub // 47’

3-1, Oliver Ross, AaB // 49’

4-1, Tobias Storm, Lyngby Boldklub // 77’

5-1, Victor Sander Petersen, Lyngby Boldklub // 86’

6-1, Endrit Kamilji, Lyngby Boldklub // 90’

 

Lyngby Boldklub U17 – AaB U17:

0-1, Magnus Velling Pedersen, AaB // 27’

0-2, Jacob Buus, AaB // 50’

0-3, (selvmål) Tobias Stie Landström, Lyngby Boldklub // 54’

1-3, Kevin Westen, Lyngby Boldklub // 71’

 

Akademiet i Lyngby Boldklub præsenteres af Sydbank og Dansk Miljø Analyse.

Rasmus Brostrøm er månedens akademi-spiller

Dobbelt op på Hebo i Future-storsejr

De unge rykker i Startblokken: Fællesskabet har givet succesoplevelser