100 ÅRS JUBILÆUMSKAMP MOD DBU’S OLDBOYS-LANDSHOLD

Fredag den 13. august slår Lyngby BK i samarbejde med Virum-Sorgenfri Boldklub dørene op for opgøret mellem DBU’s Oldboys-landshold og et all-star hold af spillere fra både VSB og Lyngby. Kampen spilles på VSB stadion på Kaplevej 46a Virum, og kampstart er klokken 18:30. Det hele sker i forbindelse med både Lyngbys og Virum-Sorgenfri BK’s 100-års jubilæum.

DBU’s Oldboys-landshold råder over en bred bruttotrup af tidligere A-landsholds- og Superligaspillere som f.eks. Jon Dahl Tomasson og Thomas Gravesen, så uanset hvordan truppen ser ud til kampstart, vil der være tale om et hold med mange stjerner. Lyngbys assistenttræner Mikkel Beckmann kommer til at være en del af trænerteamet for VSB/LBK’s tropper fra sidelinjen.

Foruden det store fodboldbrag vil der være underholdningsbane, Teqball-konkurrence, straffesparkskonkurrence, medaljestævne og andre sjove aktiviteter ved klubhuset i Virum.

Billet til kampen koster blot 50,-kr. uanset alder og købes via nedenstående link:

https://kluboffice.dbu.dk/DBU/Activity?id=209406&clubid=1313

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv