Det er lykkedes os at få endnu en forlængelse i hus, selv om solen bager ned over Lyngby Stadion, for Jysk Firmatøj har også taget en sæson mere i LB MorgenNetværket, hvor Christian Palm (billedet) og Thomas Thulesen begge har deltaget aktivt.
“Jysk Firmatøj traf sidste år en beslutning om at indgå som netværkspartner i Lyngby Boldklubs morgennetværk, og beslutningen var ikke svær at træffe, da LB MorgenNetværket efter vores opfattelse bærer rundt på nogle grundlæggende værdier, som matcher vores ganske godt,” siger Thomas Thuelsen og fortsætter:
“Vi oplever, at LB MorgenNetværket ønsker at bidrage til, at alle føler sig til rette og bringer derfor det bedste frem i alle.”
Thomas Thulesen fortæller, at det selvsagt har været et svært første år med en masse begrænsninger og restriktioner.
“Lyngby Boldklub har formået at tilbyde os alternative muligheder, som gør det meget enkelt både at deltage i aktiviteter i netværket, men også straks at tiltræde en forlængelse med stor tiltro til, at vi sammen får succes – både på og udenfor banen,” slutter han.
På billedet ses Christian Palm sammen med Janni.
Mød Jysk Firmatøj her: https://www.jyf.dk/
#SammenforLyngby