Carlsberg og Lyngby BK indgår stort partnerskab

Lyngby Boldklub sætter turbo under ambitionerne om nærvær og stadion-familieoplevelse i topklasse. Det sker med et nyt partnerskab med Carlsberg, der bliver Eksklusivpartner i Lyngby Boldklub.

Den nye aftale med Carlsberg løber de kommende 5 år og indebærer naturligvis også, at det fra næste sæson vil være Carlsberg-fadøl, Carlsberg Sport, Kildevæld og Coca Colas læskedrikke, der skal fyldes i glassene på Lyngby Stadion. Men det er faktisk i højere grad oplevelsen uden for banen, som drøftelserne med Carlsberg har centreret omkring. Det forklarer kommerciel chef Kristian Maimann:

”Både vi og Carlsberg har store ambitioner på stadionoplevelsens vegne, og Carlsberg har i den proces købt stort ind på vores strategi og ambition om at skabe Danmarks bedste stadion-familieoplevelse. Med vores nye samarbejde hæver vi overliggeren, idet vi får mulighed for at investere yderligere i familieoplevelsen og bringe nye koncepter og idéer indenfor, særligt i fanzonen,” siger Kristian Maimann, der fortsætter:
”Vi har tilmed en fantastisk fankultur, som vi sammen med Carlsberg også vil have fokus på at skabe oplevelser for. Det være sig på stadion, men også uden for kampdage, hvor vi skal udvikle videre på relationen mellem fans, spillere og klub, samt fortsætte vores arbejde med at være nærværende, relevante og i konstant kontakt med de mange fans, der brænder for klubben hver eneste dag,” fortæller Kristian Maimann.

Fokus i den nye aftale er altså en fælles vision om at skabe Danmarks bedste stadion-familieoplevelse. Det fokus passer som fod i hose med Carlsbergs strategiske fokus på fansene og kampdagen som omdrejningspunkt:

”Lyngby Boldklub har skabt en unik og meget værdifuld historiefortælling hele vejen fra ejerskabet, igennem klubben og ud i klubbens lokalområde. Klubben, fansene og de lokale er forenet i ’Sammen for Lyngby’, og det ser vi som en enorm gevinst for en klub som Lyngby – og dermed også attraktivt for Carlsberg at gå ind og understøtte yderligere. Vi får en fælles platform i forhold til at ville udvikle kampdagsoplevelsen sammen med Lyngby og med fokus på de tilskuere, der loyalt støtter op om deres klub i med- og modgang. Vi glæder os meget til samarbejdet,” fortæller Christopher Bak Billing, sponsordirektør i Carlsberg Danmark A/S.

Det nye partnerskab kickstartes med ”Carlsberg Meet and Greet” med Lyngbys nye cheftræner Freyr Alexandersson den 8. juli, ligesom Carlsberg til den første hjemmekamp mod Esbjerg den 7. august vil være kampsponsor.

Tilmelding til Carlsberg Meet & Greet her. 

#SammenforLyngby

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products