Thomas Kjærbye er ny fysisk træner for førsteholdet

Lyngby Boldklub har ansat 41-årige Thomas Kjærbye som ny fysisk træner for førsteholdet.

I december 2019 stoppede Thomas Kjærbye som fysisk træner i Lyngby, men nu vender den vellidte træner tilbage til De Kongeblå. Kjærbye afløser Casper Skovgaard i rollen som fysisk træner for Lyngby Boldklubs førstehold, og adm. direktør Andreas Byder er glad for, at Kjærbye har takket ja til at vende tilbage til Lyngby Boldklub:

”Kjærbye er på faglighed og personlighed præcis det vi søger, og derfor var det den helt optimale løsning for os, at Kjærbye nu vender tilbage til Lyngby. Han kender huset ud og ind, og hans baggrund fra topklubber og landshold vil gavne os og sikre, at vi fysisk bygger på og får de bedst mulige forudsætninger for at præstere. Vi er derfor meget glade for, at byde Kjærbye velkommen tilbage” fortæller Andreas Byder.

Foruden tiden i Lyngby har Thomas Kjærbye i karrieren også været fysisk træner i FCK, FC Midtjylland, FC Nordsjælland samt på det danske kvindelandshold. For nylig var Kjærbye desuden tilknyttet Tanzanias A-landshold.

Thomas Kjærbye har første arbejdsdag fredag, hvor spillerne igen møder ind efter tre ugers sommerferie.

Thomas Kjærbye afløser Casper Skovgaard på posten, da sidstnævnte har valgt at takke af i Lyngby-regi. Lyngby Boldklub takker Skovgaard for indsatsen og ønsker held og lykke fremover.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products