U20-landsholdets sidste testkamp inden holdet bliver til U21-landsholdet er netop skudt i gang. Vi møder Argentina i Marbella, og der er hele tre Kongeblå med fra start. Frederik Winther, Emil Kornvig og Magnus Warming starter allesammen, mens Magnus Kaastrup starter på bænken.
Lyngby Boldklub er yderst stærkt repræsenteret ved den strategisk vigtige U20-samling i Marbella. Det er nemlig den sidste inden holdet bliver lavet til U21-landsholdet, og der vil selvsagt være mange gengangere.
Dermed er det yderst flot, at vi har hele tre mand i startopstillingen, og yderligere én på bænken.
Første kamp:
Samlingens første kamp mod Irland blev med dansk sejr på 1-0, selvom danskerne var i klart spilovertag og med flest chancer. Det fortæller Emil Kornvig efter kampen:
“Kampen mod Irland var god læring, selvom irerne ikke kom til så meget. Jeg fik 30 minutter, og jeg er utroligt stolt over at repræsentere Danmark,” fortæller Emil Kornvig via telefonen efter kampen.
Alle fire Lyngby-spillere kom på banen, da Warming fik de første 60 minutter, og blev skiftet ud til fordel for Magnus Kaastrup, der fik de sidste 30 minutter. Det samme gjorde akademiduoen Emil Kornvig og Frederik Winther.