Akademiweekenden: Sejre over HB Køge & GFA i målrig runde

Weekenden bød på flere gode Lyngby-sejre, da vores akademihold var i aktion i kampe mod Vejle Boldklub, AaB, HB Køge og GFA. U17-holdet sad over denne weekend og var dermed ikke i kamp, i en weekend med flere flotte sejre og generelt god offensiv Lyngby-fodbold hele vejen rundt. Læs mere omkring weekendens kampe nedenfor!

Lyngby Akademiet er sponsoreret af vores partnere Sydbank og Dansk Miljøanalyse!

SUPERLIGAENS MEST BÆREDYGTIGE
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!

U19: Fine Lyngby-muligheder da Vejle stjal point
Lyngby Boldklub 0-1 Vejle Boldklub

Østjyderne var i sidste runde på besøg hjemme på Lyngby Stadion, hvor U19-mandskabet fik kamp til stregen. Første halvleg forløb uden scoringer, hvor Lyngby-holdet havde flere gode muligheder for at bringe sig i front. Efter pausen kom gæsterne bedst ud til anden halvleg hvor Vejle bragte sig i front med 0-1 efter 56′ minutter. Dermed skulle De Kongeblå jagte et resultat, hvor det desværre ikke blev til point denne gang da Vejle løb med alle tre. Næste opgør for U19-holdet er Randers FC som venter på udebane lørdag d. 12 juni.

 

U15: Steindorsson på tavlen svært opgør mod veloplagte AaB
Lyngby Boldklub 1-6 AaB
Målscorer: William Steindorsson

U15-talenterne skulle følge op på sidste weekendens flotte resultat, da AaB kom på besøg. Her startede begge hold ud i et godt tempo, hvor AaB bragte sig i front med 0-1 efter 23′ minutter. Kort efter kom udligningen fra Lyngby-mandskabet, da William Steindorsson scorede til 1-1 med kun fem minutter til pause. Minuttet efter scorede AaB til 1-2, som derned var kampens pausestilling. Anden halvleg sad AaB på det meste, hvor holdet scorede flere gange og kunne tage hjem til Nordjylland med en 1-6 sejr.

 

U14: Velspillet anden halvleg sikrede flot Lyngby-comeback
Lyngby Boldklub 3-2 HB Køge
Målscorer: Kristian Jasovic, Noah Kretzschmar & Abdullah Aslani

Hjemme på Lyngby Stadion var HB Køge i weekenden på besøg, da holdet spillede sin ottende turneringskamp. Første halvleg var ikke noget at skrive hjem om for Lyngby holdet, da der manglede produkt på spillet samt HB Køge kom i front med 0-2 efter to straffesparksscoringer. Efter pausen kom holdet ud med fornyet energi, og tog straks fat om kampen med et effektivt højt pres samt tre fine scoringer. Dermed fuldendte holdet et flot comeback, da Jasovic, Kretzschmar og Aslani stod for De Kongeblå scoringer, som sender holdet på en aktuel tredje plads kun fire point efter Brøndby IF på rækkens førsteplads.

 

U13: Flot sejr efter svær start i Køge
HB Køge 0-2 Lyngby Boldklub
Målscorer: Ian Josue Perez Perez & William Frederiksen

Værterne fra Køge startede opgøret klart bedst, hvor Lyngby-mandskabet havde svært ved at løse det første pres og fik blokeret mange pasninger i kampens indledning. Efter en svær periode fandt holdet sig bedre til rette i opgøret, inden dommeren fløjtede til pause. Herefter kom De Kongeblå godt ud til anden halvleg, hvor kampen kom over på Lyngby-holdets præmisser med fornuftige kombinationer samt gode løsninger på HB Køge presset. Ian Josue Perez Perez og William Frederiksen scorede begge i løbet af de 30′ minutter og dermed kunne holdet tage de tre point med hjem til Kongens Lyngby.

 

U12: GFA blev besejret i 13-måls opgør
GFA 6-7 Lyngby Boldklub
Målscorer:

Klubbens yngste elitehold vandt i weekenden en særdeles målrig kamp, da GFA blev besejret med 6-7. Opgøret var med to hold som var offensivt indstillet og dertil spillede rigtig god fodbold, som kunne ses på måltavlen efter slutfløjt. Kampen svingede meget frem og tilbage hele vejen igennem, hvor de kongeblå-talenter viste god mentalitet og kørte sejren i land med hele syv scoringer.

BLIV FORÅRSKLAR I KONGEBLÅT!
FIND LYNGBY SHOPPEN HER!

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products