Første ord fra Frederik Ibsen

Frederik Ibsen er ny målmand i Lyngby Boldklub, og han bliver dermed klubbens første signing i dette sommervindue. Frederik Ibsen er 24 år, og har imponeret i sin tid i Kolding IF, hvilket var nok til at Lyngby Boldklub købte ham som ny keeper, til at kæmpe en ligeværdig kamp med Frederik Schram om pladsen mellem de kongeblå stænger.

Og for hovedpersonen selv er det et perfekt skifte:

“Skiftet til Lyngby er det helt rigtige rent sportsligt for mig. Det er en klub, der vil direkte tilbage i Superligaen og spiller den type fodbold, som jeg selv ønsker at spille, og jeg ved jeg kan bidrage med. Jeg er nemlig en målmand, der godt kan lide at have bolden ved fødderne,” fortæller Ibsen, i forbindelse med skiftet.

Var slet ikke i tvivl

Frederik Ibsen har over en periode haft henvendelser fra Lyngby, og det har tiltrukket ham:

“Efter en masse gode snakke med Lyngby, har jeg absolut ikke været i tvivl om, at jeg skal være en del af den bevægelse, der foregår i Lyngby. Det er imponerende at se, den optimisme og positivisme, der er i Lyngby og klubben. Og det vigtigste er jo næsten, at man ikke skal stå på mål som udebanekeeper på Lyngby Stadion,” fortæller han med et grin, og tilføjer:

“Jeg glæder mig så meget til at møde de fantastiske Lyngby-fans når jeg trækker den kongeblå trøje over hovedet,” afslutter den 24-årige keeper.

Frederik Ibsen har sat sin signatur på en to-årig aftale til sommeren 2023.

Ibsen præsenteres af Frikkes Tagdækning ApS.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv