Tak for nu og på gensyn Superliga

Modstander: Vejle Boldklub
Spillested: Vejle Stadion
Tid & dato: Kl. 14:00 mandag d. 24 maj 2021

Som det hører sig inden sæsonens sidste hjemmekamp, blev der overrakt et hav af blomster, og kampen blev en smule forsinket fløjtet i gang.

Vejle mest på bolden i kampens indledning
Mathias Hebo med anførerbindet på armen sikrede kongeblå start på bolden. Lige efter kampen blev fløjtet op, blev Magnus Warming skubbet omkuld, men dommerens fløjte forblev tavs, og Vejles kontramaskine buldrede frem, dog uden chancen for alvor blev stor. I kampens tredje minut viste Frederik Schram sig af to omgange som en sikker sidste skanse, da han diskede op med to store redninger.

I det 12. minut fik Magnus Warming spillet sig til det første Lyngbyhjørnespark, men desværre var vi uden den sidste skarphed på bolden inde i feltet. Den skarphed udviste Frederik Schram derimod, da han i det 15. minut trak endnu en vild redning op. Minuttet efter sendte Kornvig et langskud afsted, men den gik over mål. Minuttet efter havde Warming et godt forsøg med venstreskøjten. I det 24. minut sendte Vejle desværre bolden i kassen til 1-0 på mål af Arbnor Mucolli.

De kongeblå fik bedre fat og rykket spillet lidt frem på banen, men Vejle lurede hele tiden på omstillingerne. I det 31. minut fik Warming sendt en kvalificeret afslutning afsted lige hen over mål.
Vejle fik igen efter 36 minutter spillet sig til en stor chance, hvor stolpen reddede.

Magnus Kaastrup opsnappede en bold og løb mod mål, hvilket gav et hjørnespark, som Winther huggede i kassen på forarbejde af Greko. 1-1. Kort efter var Warming på spil efter godt forsvarsarbejde af Kasper Jørgensen. Warming blev væltet omkuld, og derefter frispark som Jørgensen gik til, men desværre i muren.

43′ blev Greko væltet omkuld i feltet, og dommeren fløjter for straffe, og ventedetiden for kongeblå føltes lang, da der var VAR-tjek. Hebo gik til bolden og satte den sikkert ind helt ude ved venstre stolpe.

Superligaens mest bæredygtige trøje
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!

Hektisk start på anden halvleg
Ingen udskiftninger for de kongeblå i pausen, men Victor Torp intensiverede opvarmningen. Efter en løs chance til Warming, fik Vejle Boldklub en omstilling. Lucas Jensen sendte bolden ind i feltet, og den kom Faghir først på. 2-2 efter 51.

I det 60. minut hev Schram endnu en redning op, efter en halvskidt forsvarsaktion. Minuttet efter sendte Warming bolden ind til Magnus Kaastrup, hvis hovedstød blev nappet af VB-keeperen. I det 65′ minut blev der foretaget en tre-mandsudskiftning. Jens Martin Gammelby, Lasse Fosgaard og Casper Dani Winther kom på banen. I det 71′ afsluttede Kaastrup på kanten af feltet, men desværre over mål.

Vejle var derefter lige ved at sende bolden i eget net, men målmanden nåede selv tilbage og redde på stregen. I 73′ Hebo sendte et langskud afsted, der blev rettet af til Lyngbys femte hjørnespark i kampen. Inden det kunne eksekveres, blev der tjekket for muligt straffespark, der dog ikke blev dømt.

I det 77′ sled unge Casper Dani sig til et hjørnespark, og det blev vekslet til et mere. Torp på bolden ved flaget, og Lasse Fosgaard steg op og headede, men desværre lige i keeperens handsker.
Mathias Hebo fik i 79′ indkasseret et gult kort ved at begå frispark 10 meter udenfor feltet. Et spark, der blev sendt langt ud over baglinjen. I det 82′ vævede Vejle sig gennem det kongeblå forsvar, men Schram nappede bolden i sidste ende.

I det 87′ minut blev det til sæsonens 10. debutant, da unge Lucas Hey fra det talentfulde U19-hold kom på banen. Det gjorde desværre ingen forskel, selvom vi pressede på, og Vejle fik endnu engang uafgjort mod os: 2-2.

Bliv sommerklar i Lyngby Shoppen
FIND DIT MERCHANDISE HER!

Tak for nu og på gensyn til Superligaen.

Vejle Boldklub – Lyngby Boldklub  
1-0, Abnor Mucolli, Vejle Boldklub  // 25′
1-1, Frederik Winther, Lyngby Boldklub // 39′
1-2, Mathias Hebo, Lyngby Boldklub // 45+1′
2-2, Wahid Faghir, Vejle Boldklub // 50′

Tilskuertal:
4120

Startopstilling: 
Frederik Schram, Svenn Crone, Frederik Winther, Mathias Hebo, Rasmus Thellufsen, Magnus Kaastrup, Christian Greko Jakobsen, Kevin Tshiembe, Magnus Warming, Kasper Jørgensen og Emil Kornvig.

Bænken:
Tobias Juul, Kasper Enghardt, Jens Martin Gammelby (ind 65′ – ud Christian Greko Jakobsen), Lasse Fosgaard (ind 65′ – ud Svenn Crone), Casper Dani Winther (ind 65′ – ud Emil Kornvig), Victor Torp (ind 54′ – ud Rasmus Thellufsen) og Lucas Hey (ind 87′ – ud Magnus Kaastrup).

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products