Vi vil have Danmarks bedste U12-hold

Lyngby Boldklub har notorisk været kendt for at fokusere meget på akademiholdene, og netop akademiafdelingen er blevet udvidet med et nyt ambitiøst hold. Lyngbys nyopstartede U12-hold har nemlig en proklameret ambition om at være Danmarks bedste U12-hold.

Lyngby Boldklub har et af Danmarks bedste akademier, og det er netop blevet udvidet så akademiholdet går ned til U12-årgangen. Og netop den kommende årgang 2010 er særdeles talentfuld. Det fortæller Andreas Byder, adm. direktør i Lyngby:

”Vi er en klub, der lever af talentarbejdet, og det er selvsagt vigtigt at give de bedste rammer for de unge talenter. Efter sommerferien kommer der en ekstraordinært talentfuld U12-årgang, så vores klare målsætning er at skabe Danmarks bedste U12-hold,” fortæller Andreas Byder og fortsætter:

”Det er vigtigt for os at vise, at vi er ambitiøse på vores akademiafdelings vegne. Vi bruger nemlig rigtigt mange ressourcer og sætter de dygtigste trænere til rådighed, netop for at skabe de bedste rammer for spillerne. Vi er meget stolte af vores akademi,” afslutter direktøren.

U12-holdet er netop startet op efter jul, så rammerne er klar til årgang 2010 efter sommerferien. Allerede nu har man tilknyttet flere trænere, en analytiker og Superliga-spilleren, Adam Sørensen, der jævnligt træner drengene.

U12-holdet præsenteres af Dansk Miljøanalyse, der er stolte sponsorer af akademiet.

Se videoen af det nye U12-hold her:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende
0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products