Alexander Petræus bliver sæsonens 7. akademidebutant!

Alexander Petræus bliver sæsonens 7. ungdomsdebutant!

Lyngbys 18-årige kantspiller, Alexander Petræus, fik i går debut i Superligaen og for Lyngby Boldklub. Han bliver dermed den 7. ungdomsdebutant i denne sæson for Lyngby Boldklub.

Alexander Petræus er Lyngbys nyeste skud på debutantstammen. Han kender cheftræner Carit Falch for deres fælles tid på Lyngbys U19-hold, som Carit trænede fra sommer til han blev permanent træner i december.

Der lærte Carit Falch unge Petræus at kende, og opdagede hurtigt at han besad ægte Lyngby-kvaliteter som ydmyghed, arbejdsomhed, taknemmelighed og gåpåmod. Det fortæller Carit Falch:

”Petræus er endnu en af vores mange talentfulde unge spillere som banker på til førsteholdet. Alexander har over lang tid leveret rigtig gode præstationer på vores U19 liga hold og også været inde og præstere godt på reserveholdet. Ydermere kommer han altid for at udvikle sig og præstere til alle træninger med et åbent og positivt mindset. Det kigger vi rigtig meget på hos vores unge spillere og i vores kultur generelt,” siger Carit Falch og fortsætter:

”Det var dejligt at se hans reaktion i debuten og bagefter, hvor han både viste stor ydmyghed og taknemmelighed men også stor selvtillid og gåpåmod,” afslutter Falch

Den største dag i 18 år

Unge Petræus var heller ikke bleg for at bruge store ord:

”Det var den fedeste oplevelse at løbe på banen for Lyngby, og med afstand den største dag i mit liv! Jeg holder begge ben på jorden og kæmper videre, for jeg vil så gerne have at én kamp for Lyngby bliver til mange flere,” fortæller debutanten.

Alexander Petræus er en del af Lyngbys U19-hold, der er ubesejrede siden august sidste år. Holdet ligger nummer 6 i U19-Ligaen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products