Modstander: AC Horsens
Spillested: Casa Arena
Tid & dato: Kl. 14:00 søndag d. 18 april
Søndag eftermiddag var Lyngby-mandskabet taget til Horsens, til et vigtigt 3F-Superliga opgør om livsvigtige point i bunden af rækken. Her kom De Kongeblå bedst ud til opgøret samt i front på et tidligt mål af unge Kevin Tshiembe, inden Mathias Hebo sikrede de tre point i anden halvleg i endnu en god Lyngby-kamp med flot offensivt spil!
Superligaens mest bæredygtige trøje
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!
Stabil Lyngby-halvleg, da Tshiembe kom på tavlen
Lyngby-holdet satte sig fra starten af opgøret på kampen, hvor første mulighed tilfaldt den velspillende midtstopper Kevin Tshiembe, efter et godt slået hjørnespark af Victor Torp. Dermed var opgøret skudt igang, og kun få minutter efter var det igen tshiembe som kom øverst på endnu et hjørnespark og kunne gøre det til 0-1 efter 8′ minutter! Det var et Lyngby-hold som tog initiativet i indledningen af opgøret, og som leverede flot offensiv fodbold. Værterne fra Horsens kom bedre med i opgøret efter 20′ minutter, hvor specielt Nicolas Dyhr på venstreside voldte De Kongeblå problemer med skarpe indlæg i Lyngby-feltet.
Med 15′ minutter igen af første halvleg, forløb kampen meget på midten af banen med mange dueller og fight – hvor De Kongeblå viste gode takter i opspillet, men manglede det sidste for at blive helt farlige. Form stærke Emil Nielsen var tæt på at kunne udbygge føringen efter 40′ minutter, da den hurtige kantspiller brød igennem Horsens-defensiven men desværre ikke ramte målet med sin afslutning. Dermed kunne de to mandskaber gå til pause med stillingen 0-1!
Kontrolleret halvleg sikrede de tre point
Efter pausen havde AC Horsens skiftet den farlige angriber Casper Tengstedt ind – som allerede inden for det første minut af halvlegen havde haft tre muligheder for at udligne. Sidste af de tre muligheder blev annulleret for hånd på bolden, efter hans forsøg var gået i kassen. Dermed startede halvlegen ud i højt tempo, hvor den anden indskifter fra halvlegens start Magnus Warming også viste prøver på sine færdigheder med en god drible tur efterfulgt af en god afslutning.
Herefter satte Lyngby-holdet sig på kampen og kunne gennem gode offensive takter, spille sig frem til gode muligheder omkring Horsens-feltet. Med 20′ minutter igen udbyggede Lyngby føringen til 0-2, da Mathias Hebo brød igennem Horsens-defensiven og fladt kunne sætte bolden i nedre venstrehjørne. Med 10′ minutter igen vågnede AC Horsens op og kom bedre med i opgøret, dog uden at skabe nogen farlige chancer imod et godt organiseret Lyngby-forsvar. Imod kampens afslutning tilkæmpede indskiftede Justin Shaibu sig et straffespark, som Mathias Hebo stensikkert omsatte til en 0-3 føring. Horsens fik reduceret til 1-3 i overtiden.
Bliv forårsklar i Lyngby Shoppen
FIND DIT MERCHANDISE HER!
AC Horsens 1-3 Lyngby Boldklub
0-1, Kevin Tshiembe, Lyngby Boldklub // 8′
0-2, Mathias Hebo, Lyngby Boldklub // 68′
0-3, Mathias Hebo, Lyngby Boldklub // 89′
1-3, Louka Prip, AC Horsens // 90′
Startopstilling:
Thomas Mikkelsen – Lasse Fosgaard, Kasper Enghardt, Kevin Tshiembe, Kasper Jørgensen – Marcel Rømer, Mathias Hebo, Victor Torp – Jens Martin Gammelby, Christian Greko Jakobsen, Emil Nielsen
Bænken:
Tobias Juul, Rasmus Thellufsen, Justin Shaibu, Magnus Warming, Emil Kornvig, Alexander Petræus & Thor Høholt
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.
Foto (C): fodboldbilleder.dk