Gode takter i succesfuld akademiweekend

Vores talentfulde akademi var i weekenden i aktion, hvor det blev til en række gode resultater for De Kongeblå-hold. Her var U19-, U17- og U15-holdene var i alle en tur i Aalborg og møde AaB, U13-holdet mødte Brøndby IF samt klubbens yngste elitehold mødte FCK på udebane.

Lyngby Akademiet er sponsoreret af af vores loyale partnere Sydbank og Dansk MiljøAnalyse

SUPERLIGAENS MEST BÆREDYGTIGE
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!

U19: Delvin dobbelt målscorer i remis
AaB 2-2 Lyngby Boldklub
1-1, Willads Delvin / 2-2, Willads Delvin

Lyngby-holdet kom klart bedst fra start i opgøret, hvor de første 12 minutter var suveræne og holdet kunne med lidt held have lukket kampen her. Det var desværre AaB som kom foran 1-0 efter 20′ minutter, inden Willads Delvin kunne udligne til 1-1 efter 37′ minutter hvilket også blev halvlegens resultat. Kort efter pausen kom AaB foran 2-1, inden selvsamme Willads Delvin igen kunne udligne og dermed gøre det til 2-2 i Aalborg efter en godkendt indsats.

 

U17: Overlegent comeback i målrig Lyngby-sejr
AaB 1-5 Lyngby Boldklub
1-1, Erkan Simovski /1-2, Erkan Simovski / 1-3, Sanders Ngabo / 1-4, Kevin Westen / 1-5, Oliver Sylvest

U17-holdet spillede i weekenden en målrig kamp ude mod AaB, hvor begge hold var indstillet på at presse højt og aggressivt. Her kom et velforberedt kongeblåt-hold til opgøret med et velfungerende presspil, hvor holdet startede med at komme bagud 1-0, inden spillet for alvor begyndte at flyde og herefter så holdet sig ikke tilbage. Med stillingen 1-1 ved pausen, tog U17-holdet fra i kampens sidste halvdel, hvor Simovski, Ngabo, Westen og Sylvest alle kom på tavlen og sikrede dermed holdet en 1-5 sejr!

 

U15: God start blev afgørende i suveræn udekamp
AaB 1-6 Lyngby Boldklub
0-1, Kasper Kastrup / 0-2, Ferdinand Erritzøe / 0-3, Kasper Kastrup / 0-4, Carl-Emil Husmer / 0-5, Carl-Emil Husmer / 0-6, Magnus Devald

Sammen med U17 og U19-holdet var klubbens U15-talenter en tur i Aalborg, hvor holdet allerede efter 4′ minutter kom i front på mål af Kasper Kastrup som gav holdet et godt rygstød fra start af. Herefter begyndte De Kongeblå at sætte sig på opgøret og var spilstyrende samt chanceskabende hele kampen igennem. Holdet spillede en gennemført kamp, hvor alt gik op i en højere enhed for U15-mandskabet denne weekend.

 

U13: Stor sejr i sidste testkamp over BIF
Lyngby Boldklub 6-1 Brøndby IF
Maale, Benjamin, Hjalte, Ian, Groza & selvmål

I sidste træningskamp mødte U13-holdet hjemme Brøndby IF, i et opgør som holdet allerede for start af satte sig på kampen. Fra første minut kom De Kongeblå ud over stepperne og kom hurtigt i front med 1, 2 og 3-0. Lyngby-holdet var bedst hele kampen igennem, og fik dermed en god generalprøve inden sæsonen starter denne uge.

 

U12: Snævert nederlag ude imod FCK
FC København 2-1 Lyngby Boldklub
2-1, Ilias Valentiner

U12-talenterne var i weekenden en tur forbi Frederiksberg, hvor holdet gæstede FCK og var klart bedst i kampens første halvleg hvor Ilias Valentiner bragte De Kongeblå i front. Anden halvleg steppede FCK op og fik sat et godt pres på Lyngby-holdet, i en halvleg med højt tempo og gode aktioner fra begge hold. Kampen endte desværre med et nederlag, efter en effektiv halvleg for værterne.

BLIV FORÅRSKLAR I KONGEBLÅT!
FIND LYNGBY SHOPPEN HER!

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Fansene kårede Brian Hamalainen til kampens bedste spiller

Gytkjær: Vil altid have tre point på Lyngby Stadion

Karlsen: Føler vi straffer os selv

0
    0
    Din kurv