Modstander: Vejle Boldklub
Spillested: Lyngby Stadion
Tid & dato: Kl. 18:30 tirsdag d. 6 april
Den første kamp i det livsvigtige slutspil er symbolsk nok mod nedrykningsrivalerne fra Nørreskoven og Vejle Boldklub. Inden aftenens kamp førte jyderne med 4 point, og dermed var vejlenserne med 28 point vikingernes nærmeste konkurrenter på den Superliga-blivende 10. plads. Alt var på spil denne råkolde april-aften.
Superligaens mest bæredygtige trøje
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!
Intens nulløsning i første halvleg:
Efter ét minuts klapsalve forud for kampen til ære for André Lublin, der sov ind i sidste måned, fløjtes kampen op af dommer Sandi Putros. De Kongeblå drenge satte sig med det samme på spillet i en intens indledning, og allerede efter 8 minutter fedtede den nye Vejle-målmand, Alexander Brunst, med bolden, og Greko var ikke langt fra et føringsmål, men måtte nøjes med et hjørnespark.
I starten af kampen var Carit Falch utroligt højlydt og gestikulerede hele tiden til sine mænd, at de skulle frem og jagte. Symbolsk for kampen, var dette også tilfældet; for i flere tilfælde får Lyngby sat et godt pres på Vejle, der ofte bliver nødsaget til at slå langt eller smide bolden væk som konsekvens heraf. Efter 25 minutters rigtigt godt Lyngby-spil med 70% af boldbesiddelsen fik Vejle efter en lille halv time for første gang holdt i bolden på Lyngbys banehalvdel. Det blev dog til 14-15 sammenhængende afleveringer inden bolden ryger på en kongeblå fod igen. Stadig 0-0 på tavlen – ligeså i skud på mål-statistikken.
Kampens første skud på mål skulle komme efter hele 37 minutter, men der var det også et lækkert opspil og en dybdeaflevering til Mathias Hebo, hvor en god håndboldlignende redning sørgede for, at kampen stadig stod 0-0. Udover at Kornvig gav Tshiembe en arm i hovedet, og nogle gode Lyngby-kombinationer skete der ikke mere dramatik forinden pause, og dermed stod kampen stadig 0-0 efter 45+2 minutters spil.
Balanceret anden halvleg uden mål:
Første halvleg startede i et højere tempo end anden, og derfor gik der også kun 10 minutter inden Carit Falch og resten af trænerteamet foretog sine første udskiftninger. Nemlig to af slagsen; for de to offensive esser i Magnus Warming og Victor Torp kommer på banen i stedet for Magnus Kaastrup og Emil Kornvig, der begge havde slidt hårdt for lønnen i første halvleg.
Kampen var også blevet mere lige, og det klædte da hverken spillet eller den kongeblå pointkonto. Vejle havde nemlig tendens til, at spille en smule mere primitivt efter den store russer i Onugkha eller hans afløser i franske Ekitike på 190 cm. Efter 65 minutters spil laver en Vejle-spiller et frækt vip, og Marcel Rømer bliver nødt til at trække sæsonens femte advarsel for at bremse et lovende angreb. Dog bliver dødbolden ikke til noget.
i 70. spilminut sker det, som mange Lyngby-fans har ventet på. Den længe savnede Frederik Gytkjær er tilbage efter næsten et halvt års skadespause og erstatter Jens Martin Gammelby. Rygterne går på, at bilhornene for alvor lød højt her, til vores Drive In-arrangement i Lynge.
Især Victor Torp var involveret efter sin indskiftning, og Lyngby havde egentligt fået mere styr på spillet efter Vejles 10-minutters dominans. Dog er det Vejle med en stor chance, men Thomas Mikkelsen står i vejen af to omgange, og endnu engang er ‘Mirakelsen’ vigtig mellem stængerne. De sidste 10 minutter skete der ikke meget mere, men Vejle-spillerne var gode til at ødelægge kampen og meget af tiden lå en jyde ned og “ømmede” sig.
Bliv forårsklar i Lyngby Shoppen
FIND DIT MERCHANDISE HER!
Lyngby Boldklub 0-0 Vejle Boldklub
Startopstilling:
Thomas Mikkelsen
Lasse Fosgaard
Kasper Enghardt (C)
Kevin Tshiembe
Svenn Crone
Mathias Hebo
Marcel Rømer
Emil Kornvig
Jens Martin Gammelby
Christian Greko Jakobsen
Magnus Kaastrup
Bænken:
Frederik Schram
Frederik Winther
Casper Dani
Magnus Warming
Kasper Jørgensen
Frederik Gytkjær
Victor Torp
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.
Foto (C): fodboldbilleder.dk