I går var en stor dag for alle fans med kongeblå hjerter, men for fire helt unikke mennesker var dagen endnu mere speciel og følelsesladet. Det er nemlig fire nulevende æresmedlemmer af Lyngby Boldklub; Hans Bjerg-Pedersen, Søren ‘Mål’ Jensen, Mikkel Sørensen og Jørgen Lykke.
SE ALLE LYNGBYS ÆRESMEDLEMMER HER
Der er ingen tvivl om, at Lyngby Boldklub er bygget af frivillighed og mennesker sammenhold. Alle ovenstående æresmedlemmer har taget dette til helt nye højder, og derfor er de værdige æresmedlemmer af klubben.
I går var fire inviteret til Lyngby Boldklubs 100. års fødselsdag. Hver af de fire æresmedlemmer fortalte os, hvad Lyngby har betydet i deres lange liv og hvorfor klubben er speciel:
FØLG LYNGBY BOLDKLUB 100 ÅR PÅ FACEBOOK HER
Hans Bjerg-Pedersen:
“Har været mit liv. Jeg har sat alt andet over styr igennem mange årtier, men det har været det hele værd. Alt jeg kender og alle mine venner har jeg fået igennem Lyngby Boldklub, så det er roden til alt i mit liv!”
Søren ‘Mål’ Jensen:
“Siden jeg var 7 har Lyngby betydet alverden! Jeg har været igennem det hele – på godt og ondt, men jeg vil altid elske Lyngby Boldklub!”
Mikkel Sørensen:
“Klubben har betydet så meget for mig, og fik alle mine venner her. Endnu bedre da jeg kom op som senior, selvom det var svært at adskille fest og fodbold. Men det er også det Lyngby kan, for det er et miljø hvor alle er velkommen – om du er på 1. holdet eller 3. holdet!”
Jørgen Lykke:
“Jeg startede som aktiv som 13-årig, og det har været halvdelen af mit liv lige siden. Jeg har været med til ALT – fra det sjov til det seriøse, men det vigtigste er de svære tider, for der har vi virkeligt stået sammen, og det er dét, der kendetegner Lyngby Boldklub!”
Lyngby Boldklubs 100-årige historie har 16 æresmedlemmer, hvoraf fem er nulevende. De fire ovenstående og Axel Thulesen (f. 1926), der ikke kunne deltage i går grundet den nuværende situation.