Få ‘Blåt blod’ eksklusivt før udgivelsesdagen

BLÅT BLOD er den helt nye Jubilæumsbog skrevet af Helmin & Sorgenfri, og den bliver udgivet på klubbens fødseldag; den 30. marts 2021. Helt eksklusivt giver vi jer muligheden for at fingrene i den allerede på fredag til vores fanarrangement og du kan forudbestille via linket her: lbklive.dk/paaske 

KØB ‘BLÅT BLOD’ HER

Blåt Blod er jubilæumsbogen, der hædrer de første 100 år af Lyngby Boldklubs historie. Det har nemlig været en begivenhedsrig rejse, og hvem er bedre til at beskrive den lange rejse end nuværende landstræner med det kongeblå hjerte, Kasper Hjulmand?

Du kan samtidig også bestille bogen og få den sendt hjem til dig inden udgivelsesdagen den 30. marts.

Helt eksklusivt giver vi jer muligheden for, at læse Bogens forord, som Kasper Hjulmand har skrevet. Det er nemlig et lille pejlemærke for, hvad bogen handler om, hvor flere mesterskaber, pokalsejre, Europaturnéer og meget meget mere bliver følelsesmæssigt beskrevet!

Der kommer også en podcast med bogens forfatter i den nærmeste fremtid

Læs forordene her:

 

Forord

I 1998 blev jeg overbevist om at tage til Lyngby Boldklub af daværende talentchef Birger Jørgensen. Jeg havde lige stoppet min spillerkarriere i B93 på grund af en vedvarende knæskade, og siden tilbragte jeg 10 fantastiske trænerår i klubben, hvoraf de sidste var som cheftræner for førsteholdet. Lyngby Boldklub er først og fremmest mennesker. Det er en måde at være sammen på, som jeg altid har oplevet som enormt varm, humoristisk og åben.

Succes handler altid om, at nogen tror på dine evner, og det var i Lyngby, jeg fik lov til at prøve mig selv og mine ideer af. Det er jeg meget taknemmelig for i dag. Jeg er aldrig tilfreds og var nok indimellem lidt af en pestilens, men selvom jeg kunne være besværlig, fornemmede jeg altid en god stemning, og det var med til, at jeg personligt udviklede mig. Allerede som ungdomstræner tog jeg rundt til træninger og kampe med et kamera, og jeg opsøgte folk, der lavede statistikprogrammer. Det var lang tid før, man var begyndt på sådan noget i det danske fodboldmiljø, men i Lyngby fik jeg lov, og det er jeg stadig taknemmelig for. At få lov til at arbejde med alt lige fra børnefodbold til talentudvikling og udformning af kultur var en gave for mig.

Når jeg kigger på Lyngby Boldklub i dag, ser jeg ikke bare en klub, der har betydet rigtig meget for mig, og som jeg holder rigtig meget af. Helt objektivt er det en klub, som rigtig mange har sympati for – og med god grund. Det er en klub, der gør et stort stykke arbejde og har en vigtig plads i dansk fodbold. Både i børnefodbolden og på talentudviklingsområdet har den præget toppen af dansk fodbold i mange år, og mange landsholdsspillere er blevet formet i Lyngby. Det kan man være super stolt af.

Når jeg ser på Lyngby Boldklub i dag, ser jeg dog også en klub, der skal finde sin retning som en del af et felt mellem de 10 – 16 bedste klubber i landet. Foran kører toget stærkt blandt topholdene, hvor økonomien bliver større, faciliteterne bedre og knowhow’en styrket. Det skal Lyngby Boldklub forholde sig til. Skal man hoppe på toget for enhver pris? Eller skal man holde fast i det nuværende, velvidende at førsteholdet dermed bliver hængende? Og hvor vigtig er førsteholdet overhovedet i forhold til hele identiteten? Som forholdene er i dag, kan man ikke forvente, at Lyngby gør det bedre, end de gør.

Førsteholdet kæmper mod klubber, der har flere midler og kan investere mere i deres elitehold. På den måde er Lyngby lige nu i Superligaen på trods. Jeg plejer at sige, der er tre søjler i en klub. Den ene søjle er strategier og planer. Det kan være strategier om talentudvikling, rekruttering og spillestil. Den anden er knowhow, hvor det er vigtigt at have nogle mennesker, der passer til strategierne, og den sidste er penge. 80 procent af alle resultater i topfodbold handler om, hvor mange penge du har. I den tid jeg var i Lyngby, var det ikke stedet med de bedste baner.

Klubhuset ligner stadig sig selv, og det har det i øvrigt gjort længe. Man har ofte skullet kæmpe for hver en krone, og det er også derfor, Lyngby har været tvunget til at konkurrere på talentudvikling. Det er ikke Lyngbys trænere, der tjener flest penge hverken i ungdomssektoren eller på førsteholdet, men de brænder for det, de gør, og de bruger en masse timer på selv at blive dygtigere og gøre noget for andre. For klubejere i Danmark er det bare helt essentielt at forstå, at man ikke kan forvente bedre resultater end det, man lægger i det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre over tid at vride mere ud af begrænsede midler. Derfor er det også hamrende vigtigt at være dygtig til talentudvikling, da det kan give et interessant produkt, der kan generere midler. Har du ikke midler, forsvinder din knowhow i form af spillere og trænere til konkurrenter, og så skal du begynde forfra igen. Hvis ikke dit hårde arbejde forplanter sig i en kapital, kommer man til at kæmpe en kamp, man ikke kan vinde.

Jeg ser frem til at følge Lyngby Boldklubs rejse fremadrettet og vil ønske klubben stort tillykke med de første 100 år. Det er en god, gammel fodboldklub, som jeg har meget at være taknemmelig for, og som har en fantastisk kultur med gode venner omkring sig. Det er et miljø med en kammeratlig, humoristisk og fræk tone, hvor man er loyal over for de blå farver, og hvor man sætter pris på god fodbold og hinanden.

Og hvor man ikke mindst hviler på en lang og fantastisk historie.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products