Indskiftningerne afgør nervepirrende Randers-duel

Modstander: Randers FC
Spillested: Cepheus Park
Tid & dato: Kl. 12:00 søndag d. 7. marts

Søndag middag gik turen til Kronjylland, hvor man skulle forsøge at hente sin tredje sejr i denne uge, og fortsætte stimen som en af Superligaens mest formstærke mandskaber. Det er efterhånden ikke nogen overraskelse hvordan det skulle ske, for Carit Falchs mandskab har defineret et meget tydeligt spilkoncept med offensivt spilpræget fodbold med masser af løbemeter. I seneste Superliga-runde var De Kongeblå faktisk det mandskab, der med afstand løb mest. Mod FC Midtjylland havde Lyngby nemlig 781 højintense løb mod rundens nummer to fra Brøndby med 695. Derudover havde Lyngby også flest totale sprints med 123 – nummer to på denne liste var AGF med 115.

Superligaens mest bæredygtige trøje
FIND 3. TRØJEN HER!

Randers fører snævert efter kedelig og lige 1. halvleg
Vi har efterhånden vænnet os til, at Lyngbys kampe skal starte som lyn og torden. Om det var det tidlige kampsstartstidspunkt eller hotelopholdet på Comwell i Aarhus er uvist, men det var ikke tilfældet denne forårssøndag. Langsom kom Lyngby mere og mere på bolden, og fik enkelte gange kombineret sig igennem, men Randers var ikke helt ufarlige med især nogle OK forsøg fra distancen.

En begivenhedsfattig første halvdel af halvlegen bød på enkelte højdepunkter, hvor især defensiven stod godt med Kevin Tshiembe i spidsen. Flere gange fik han afværget situationer inden de blev farlige med sit overvågne og modne forsvarsspil. Tankerne drages til Virgil Van Dijk i form af, at han altid er et par skridt foran, og derved ikke ligner en mand der nogensinde kommer i problemer.

Kampen bød endnu engang på fem ændringer  på de to backs og angrebslinjen, og Magnus Warming viste sine hurtige fødder flere gange og efter 26 minutter skulle det afføde et gult kort til Mathias Nielsen, som måske kan være utilfreds med, at Emil Kornvig og Marcel Rømer ikke fik samme dommerbehandling for lignende situationer.

Kort efter bryder Randers bolden højt på banen og spiller den dybt, hvor Kehinde nemt kan finde Egho, der tapper den ind til 1-0 til kronjyderne. Et fint opspil, der dog lugter lidt af en offside, men VAR kiggede den ikke engang igennem.

Efter 44 minutter får Lasse Fosgaard et frispark på et farligt sted, som Victor Torp frækt prøver at sende på mål – dog uden det bliver farligt for Randers-målmand Patrik Carlgren. En ærgerlig 1. halvleg, hvor vi går til pause 1-0 nede.

Dygtige indkiftninger vender kampen i duelfuld 2. halvleg
Den start vi ikke fik i 1. halvleg fik vi på 2. halvleg. Dog var det med blåt fortegn, og desværre ikke den kongeblå som vi håber, men netop Randers’ mere fesne lyseblå ditto. Et flot opspil og en god dybdebold af en velspillende enlig målscorer, Egho, giver Klysner et spids men stor chance, men Thomas Mikkelsen er overvågen derinde og blokerer.

Randers startede rigtigt godt og efter 50 minutter er det igen en dybdebold, der bliver farligt, men endnu engang er Kevin Tshiembe hurtigt nede og blokere Kehindes afslutning. Kort efter trækker Warming endnu en advarsel på Randers-defensiven med sit hurtige antrit – denne gang på Lauenborg.

Samme Warming var på spil igen kort efter hvor han smukt og smart sætter hele fire randrusianere, og lægger den ind til en fri Torp, der dog overplacerer. Tre minutter efter er han minsandten på spil igen, hvor han trækker den tredje advarsel – denne gang er det Mathias Greves tur, til at være offer for Warmings trommefødder.

Efter 57 minutter kommer midtugens helt store oplevelse, Emil Nielsen, ind sammen med Christian Greko i stedet for Gammelby og Torp. De mange advarsler skulle vise sig at blive udslagsgivende, for Mathias Nielsen ser efter en høj albue på netop indskiftede Greko sit andet gule kort, og ryger dermed tidligt ud i Mokai-badet. Derfra ku’ han se Randers føre begåede frispark med hele 20-8.

Lasse Fosgaard og Emil Kornvig blev efter 70 minutter pillet ud, og – især Kornvig – offeret for en mere offensiv tilgang i de sidste 20 minutter. Magnus Kaastrup og Svenn Crone på banen. I 77. er det netop to indskiftere , der sætter sig selv i scene, for Christian Greko finder med et hårdt indlæg i 1. sals højde Emil Nielsen, der ikke helt får hovedet på.

Kasper Enghardt ryger ud til fordel for Gregor efter 83. minutter, hvor Tshiembe ryger op foran. Kort tid efter drager Lyngby fordel af det, for det er netop Gregor der skyder bolden op på hånden og får dermed et VAR-tilkendt straffe, og Emil Nielsen sætter den sikkert ind til 1-1!!! Det er Lyngbys første straffesparkscoring siden Nicki Bille scorede i 2018 (!).

Thomas Mikkelsen laver en pointsikrende redning, men vi vil mere. For lige efter tager Emil Nielsen et eksplosivt løb, som vi elsker ham for, og sender den tilbage til Kaastrup, der sikkert smider den op i krydset til 2-1!!!!!!!!!! Hold nu kæft en afslutning på både kampen og en fantastisk kongeblå uge!!!

De sidste minutter i overtal bliver bolden kørt klogt rundt, og en duelfuld anden halvleg med hele 7 gule kort og ét enkelt rødt slutter med en vigtigt Lyngby-sejr! De her oplevelser får man altså kun i fodbold og når man holder med Lyngby Boldklub! Vi afslutter en vanvittig uge med fuld plade, ni point og et svar på hvorfor fodbold er verdens fedeste sportsgren!

Bliv jubilæums klar i Lyngby Shoppen
FIND DIT MERCHANDISE HER!

Randers FC 1-2 Lyngby Boldklub

1-0, Marvin Egho // RFC 29′
1-1, Emil Nielsen (straffe) // LBK 87′
1-2, Magnus Kaastrup // LBK 90′

Startopstilling: 
Thomas Mikkelsen – Lasse Fosgaard, Kasper Enghardt, Kevin Tshiembe, Kasper Jørgensen – Marcel Rømer, Emil Kornvig, Mathias Hebo – Jens Martin Gammelby, Victor Torp, Magnus Warming

Bænken:
Frederik Schram
Svenn Crone (Ind 70 -> Lasse Fosgaard)
Emil Nielsen (Ind 57 -> Jens Martin Gammelby)
Magnus Kaastrup (Ind 70 -> Emil Kornvig)
Casper Dani
Christian Greko (Ind 57 -> Victor Torp)
Pascal Gregor (Ind 83 -> Kasper Enghardt)

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (C): Fodboldbilleder.dk

Malthe Henriksen er månedens akademispiller

Lyngby Boldklub søger Head of Coaching til akademiet

Akademi Goalshow November

0
    0
    Din kurv