De Kongeblå besejrede FC Midtjylland i velspillet kamp!

Modstander: FC Midtjylland
Spillested: Lyngby Stadion
Tid & dato: Kl. 18:00 torsdag d. 4 marts

Torsdag aften var de danske mestre fra FC Midtjylland på besøg, hvor Lyngby Stadion lagde græs til Superliga-opgøret med kampstart kl. 18:00. Her skulle De Kongeblå forsøge at følge op på mandagens flotte sejr over SønderjyskE, som blev vundet med 4-1. Kampen blev endnu en succes for De Kongeblå, som sikrede en flot 2-0 sejr over FC Midtjylland!

Superligaens mest bæredygtige trøje
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!

Lyngby foran efter flot halvleg
Kampen startede ud i højt tempo, hvor unge Emil Kornvig stod for opgørets første chance da midtbanespilleren testede Jesper Hansen i FCM-målet efter et flot gennembrud. Herefter kom gæsterne bedre med i opgøret, hvor Isaksen måtte se sit flotte langskud reddet til hjørne. Dermed var opgøret igang, og FCM satte sig på spillet og pressede Lyngby-holdet indtil det 20′ minut hvor De Kongeblå fightede sig tilbage i opgøret. Nytilkomne Magnus Kaastrup var tæt på at bringe Lyngby-mandskabet foran, hvor kun en flot Hansen-redning var i vejen. Herfra stod De Kongeblå for chancerne, først Kornvig og herefter Greko var tæt på med gode afslutninger inden målet faldt i det 34′ minut. Emil Nielsen blev spillet fri på kanten af feltet og kunne med en kontrolleret afslutning gøre det til 1-0! Herefter kom gæsterne bedre med i kampen inden dommer Maae fløjtede til pause.

De Kongeblå udspiller FCM i flot anden halvleg
Anden halvleg startede med gæsterne fra FC Midtjylland på bolden, hvor gæsterne pressede på fra halvlegens start. FC Midtjylland blev kort inde i halvlegen reduceret til 10 mand, efter Gustav Isaksen blev udvist for to gule kort. Herefter stod der Lyngby på alle chancer, hvor Jens Martin Gammelby havde flere store chancer for at gøre det til 2-0 alene igennem. Magnus Warming blev skiftet ind med 30′ minutter igen, og blev en afgørende faktor imod kampens afslutning. Warming udfordrede landsholdsaktuelle Alexander Scholtz gang på gang med succes, og serverede flere bolde på et sølvfad for medspillerne i feltet som måtte se en velspillede Jesper Hansen holde FCM inde i opgøret. Imod kampens afslutning blev FCM reduceret til 9 mand, hvor Magnus Warming i kampens overtid alene igennem kunne sikre sejren med sit andet mål denne uge til 2-0!

Bliv jubilæums klar i Lyngby Shoppen
FIND DIT MERCHANDISE HER!

Lyngby Boldklub 2-0 FC Midtjylland

1-0, Emil Nielsen // LBK 34′
2-0, Magnus Warming // LBK 90′

Startopstilling: 
Thomas Mikkelsen – Svenn Crone, Kasper Enghardt, Kevin Tshiembe, Pascal Gregor – Marcel Rømer, Emil Kornvig, Mathias Hebo – Emil Nielsen, Christian Greko Jakobsen, Magnus Kaastrup

Bænken:
Frederik Schram, Jens Martin Gammelby, Frederik Winther, Magnus Warming, Kasper Jørgensen, Lucas Ørneborg & Victor Torp

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (C): fodboldbilleder.dk

Highlights: Randers FC – Lyngby Boldklub

De Små Vikinger PLUS inviteres til træning med førsteholdet

Magnússon: Dejligt at score