Sidst vi gæstede SønderjyskE: Danmarks bedste pølse

På mandag gæster vi for anden gang i sæsonen Sydbank Park, når SønderjyskE tager imod De Kongeblå i Superligaen. Sidste gang var en råkold december i Pokalen, der bedst vil blive husket for rekordindehaver Lauge Sandgrav og Jakob Vadstrups debut i 120. minutters fodbold, men i pausen havde rettighedshaver, DR, arrangeret pølsesmagning, for at kåre “Danmarks bedste Stadionpølse”.

I mange år har Fodbolddanmark vidst, at man skulle tage til Lyngby Stadion og få Pølse-Johns legendariske Lyngby-pølse, hvis man skulle have Danmarks bedste pølse. Den 16. december blev det officielt – i hvert fald hvis du spørger DR og ekspert, Tobias Hansen:

”Lyngby-pølsen tager sejren, fordi der er bare noget mere smag i, for en kombination mellem svin og kalv går man aldrig af vejen for – og så også det der med størrelsen,” sagde Tobias Hansen i liveudsendelsen, da slaget skulle afgøres, og refererede til Lyngby-pølsens 150 gram blanding af svin- og kalvekød.

KØB LYNGBY-PØLSEN HER

Legendariske Pølse-John er stolt over sejren, og forklarer hvad der gør pølsen så speciel:

“Det er en grov frankfurter på 150 gram med 18 procent oksekød i lammetarm. Den laves af Öxneholm specielt til Lyngby Stadion. Og hvis jeg skulle komme med et lille tip, så synes jeg selv, den er klart bedst fra kulgrillen,” fortæller han

På mandag kl 19.00 gæster vi så SønderjyskE igen, og vi går benhårdt efter at vinde fodboldkampen – for de tre pølsepoint er i Kongens Lyngby. Du kan læse meget mere om den kamp i morgen, når optakten kommer ud.

LÆS MEGET MERE PØLSESEJREN HER

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products