Lyngby Boldklub er nomineret til prestigefuld DBU-pris

I 2018 blev Lyngby Boldklub officiel Partner for FN’s Verdensmål, og i forbindelse med det har vi søsat Projekt Samarbejdsskoler, hvor vi nu – efter flere års hårdt arbejde – er blevet nomineret til DBU’s prestigefulde “En Del Af Noget Større”-pris.

HUSK AT STEM PÅ LYNGBY BOLDKLUBS SKOLEPROJEKT HER

Skolesamarbejdet bygger på 11 uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, og det essentielle ved dette partnerskab er, at begge parter bruger hinanden aktivt. Det fortæller projektets frivillige facilitator og skoleinspektør på Højdevangens Skole i København, Tobias Malmgren:

“Det specielle ved det her skolesamarbejde er, at alle parter får noget ud af det. Vi i Lyngby har lært utroligt meget af de unge mennesker, som vi til gengæld kan inspirere, og dermed skaber det en fed synergi og et strålende samarbejde på tværs af interessenter”, fortæller han.

Lyngby Boldklub har i en længere periode arbejdet mod flere CSR-initiativer, hvor dette projekt er med i den række af velgørende projekter. Og det er ikke tilfældigt, for det er en klar og tydelig del af strategien for at drive bæredygtig fodboldklub, fortæller adm. direktør Andreas Byder:

“Som byens hold har vi en forpligtelse til at give noget tilbage til byen. For det er en klar del af strategien, og det er vigtigt for os, at kunne vise vores samarbejdspatnere at vi rent faktisk tager ansvar i lokalmiljøet. Det får vi også stor ros for, hvor projekter som dette skaber genlyd – både i lokalmiljøet og nu også i Fodbolddanmark,” fortæller han og fortsætter:

“Vi er utroligt stolte over nomineringen til prisen. Det er noget vi arbejder hårdt med i hverdagen, og derfor er det så tilfredsstillende at mærke, at andre også lægger mærke til det hårde arbejde vi udfører,” afslutter han.

Lyngby Boldklub har samarbejdet med 11 lokale uddannelsesinstitutioner i form af Virum Gymnasium, Lyngby Gymnasium, Lindegårdsskolen, Trongårdsskolen, Gladsaxe Gymnasium, Billums Privatskole, Engelsborgskolen, Kongevejens Skole, CPHBusiness Lyngby, Ordrup Skole og Lyngby Private Skole. Hver af skolerne har en repræsentant fra førsteholdstruppen, der jævnligt kommer ud på skolerne og inviterer skolerne til kamp eller vidensarrangementer.

Se videoen her:

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv