Sejren fightes hjem

Onsdag den 3. februar er dagen, alle kongeblå har set frem til i halvanden måned. Det er nemlig dagen, hvor forårssæsonen skydes i gang ude mod OB, men også dagen hvor vi indleder jubilæumsåret i Superligaen. Det har været en rigtigt god optakt, hvor vi har vundet tre ud af fire testkampen – senest besøget i Aalborg for en uge siden. Derfor er De Kongeblå fuldstændig klar til at jage overlevelsen med offensivt Lyngby-fodbold.

BLIV KLAR TIL JUBILÆUMSÅRET
FIND DIT KONGEBLÅ-MERCHANDISE HER!

Chancerig nulløsning i første halvleg

Den 10 minutters udskudte kamp startede som lyn og torden trods banens beskaffenhed. Det var ikke kønt, men Lyngby forsøgte da at holde bolden langs jorden, og allerede efter to minutter afmøntede det sig i en stor chance til Christian Greko. Især genpresset sad godt fra de forreste rækker og det beviste Mathias Hebo især efter 6 minutters spil, hvor han smart afdriblede en mand, men 3-mod-2-situationen løber lidt i vandet, og OB-forsvaret kom hurtigt på plads.

I den anden ende var OB især farlige på dødboldsituationer, og dem var der mange af. Dommer Mikkel Redder var glad for at bruge fløjten, og OB’s indlæg var med blandet kvalitet. Halvvejs inde i halvlegen begyndte OB at tage mere initiativ i kampen, og bled også farlige ved en enkel situation, men Thomas Mikkelsen reddede 1-mod-1-duellen mod Sabbi. Selvsamme Sabbi havde meget svært ved at finde fodfæste på den glatte fynske bane, og han lå nærmest mere ned end han stod op. Det så Pascal Gregor efter 26 minutter, hvor han fik et gult kort.

Især presset oppefra var godt i første halvleg, og Grekos opmærksomhed gjorde, at han kunne opsnappe en fri bold, men som i modsatte ende vandt målmanden duellen mod angriberen. Greko var på spil igen med halvlegens nok største chance, som han header på kasse, men god redning af Oliver Christensen parrerede den ud til Emil Nielsen, der akkurat ikke kunne nå at prikke den i mål. Igen efter 41 viste de tre oppe foran, at presset var en guldgrube, og de stjæler bolden og laver egenhændigt et OB-opspil til en farligt chance. Ingen mål, men masser af chancer og Lyngby-fight, og derfor går begge hold til en velfortjent varmepause med 0-0.

Rodet fighterhalvleg ender med etmålsforløsning
Man kunne ud fra anden halvlegs start godt fornemme, at græstæppet havde haft 45 minutter, opvarmning og snerydning på bagen. Dermed var der grobund for en vild fight for tre point, og det var også hvad de få tilskuere fik. De første 20 minutter gik med ren fight og megen spil på midten af banen.

Efter 67 minutter blev den fight for meget for dommeren for Emannuel Sabbi modtog et lidt tyndt andet gule kort, og sendes derfor tidligt i et varmt bad – hvilket under andre omstændigheder ville være rart i frostgraderne på Fyn. Det gjorde til gengæld en stor forskel, for Lyngby fik umiddelbart efter udvisningen meget spilovertag, hvor odenseanerne forsøgte at forsvare nulløsningen. Warming kom på banen i stedet for en fightende Gammelby, og han gav noget fart til offensiven. Energien fra den unge Warming var svær at håndtere for det lavstående OB-forsvar.

Efter 74 minutter holdt Lyngby godt fast i et langt angreb efter et hjørnespark, og Victor Torp finder bagerste stolpe og en fri Kasper Jørgensen, som på uforstående vis brænder en 100% chance. Den var stor, og var det mon en af de dage, hvor marginalerne var mod De Kongeblå – som så mange andre gange før i sæsonen?

Svaret er nej. For efter Lasse Fosgaard og Emil Kornvig kom på banen i stedet for Pascal Gregor og Mathias Hebo, der begge havde fået en gul billet, kom forløsningen. Et halvunderligt angreb skulle gøre det for De Kongeblå – men det hele tæller. Anfører Kasper Enghardt smed en bold i dybden til Christian Greko, der på mystiks vis får bolden i kassen til 1-0! Ikke det kønneste mål, men symptomatisk for kampen og fighterviljen kom både sejr og mål i hus.

OB begyndte at presse på efter føringsmålet, men efter fem minutters overtid kunne jubilæumstrøjen og -året skydes i gang med manér!

Troen på overlevelse lever i bedste velgående og nu er der 9 point til den gode side af stregen. KOM SÅ LYNGBY!

FÅ KONGEBLÅ STRØM OG STØT LBK
BLUE ENERGY STØTTER MED 500,- FOR HVER KUNDE!

OB 0 – 1 Lyngby Boldklub
73′ 0-1: Christian Greko Jakobsen

Startopstilling:
31 Thomas Mikkelsen
2 Kasper Enghardt (C)
5 Jens Martin Gammelby
7 Emil Nielsen
8 Mathias Hebo
16 Christian Greko
18 Kevin Tshiembe
20 Kasper Jørgensen
23 Pascal Gregor
29 Victor Torp
30 Marcel Rømer

Bænk:

28 Frederik Schram
6 Frederik Winther
9 Lasse Fosgaard (76′ -> Pascal Gregor)
10 Rasmus Thellufsen
12 Willads Delvin
19 Magnus Warming (70′ -> Jens Martin Gammelby)
25 Emil Kornvig (82′ -> Mathias Hebo)

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Magnússon: Dejligt at score

Karlsen: Vi er tilfredse med pointet

Lyngby hentede fortjent point i Randers