Lyngby Vikings fortsætter den perfekte sæsonstart

Lyngby Boldklub har stor succes på Counter Strike-siden, hvor CS:GO-holdet fra Lyngby Vikings har fået en perfekt sæsonstart både i Elgiganten Ligaen og internationalt. Det er nemlig blevet til seks sejre af seks mulige i Elgiganten Ligaen, hvor vikingerne i øjeblikket indtager en førsteplads. Også ude i den store verden er der succes, hvor holdet i dag er gået 13 pladser op til verdens 33. bedste CS:GO-hold.

I Elgiganten Ligaen, der er Danmarks bedste Counter-Strike-liga, har Lyngby Vikings lagt forrygende fra land i denne sæson. Status som ubesejrede, en runde difference pr. kamp på mere end 8 (man spiller til 16 runder) og en magtpræstation på 16-0 over ligaens midterhold fra Aalborg Rebels.

Lyngby Vikings har altså ryddet al modstand af bordet i Danmark, og som om det ikke var nok har de også gjort sig bemærket i det store udland. Holdet er nemlig det hold i verdenstoppen, der er gået flest placeringer op på kortest tid, og i går gik de endnu 13 pladser op – fra 46. til 33. pladsen:

SE STILLINGEN I ELGIGANTEN LIGAEN HER

”Året startede med en lidt turbulent periode, hvor vi hhv. solgte en og ophævede med en anden spiller. Dette satte os i en situation, hvor vi måtte tænke lidt ud af boksen, og vi afprøvede et par nye spillere, heriblandt de to hollandske profiler, FASHR og rilax,” fortæller Thomas Sinding, manden bag holdet, og fortsætter:

”Det viste sig at være en rigtig god beslutning at lave udskiftninger, da holdet har taget alle med storm. Samtidigt har holdet fået hjælp af en højt profileret AWP-spiller i form af NatoSaphiX, som agerer stand-in for holdet i både Elgiganten Ligaen og de øvrige internationale turneringer – som vi pga. vores gode form er blevet inviteret til.”

Lyngby Vikings vilde sæsonstart i Elgiganten ligaen kan fortsætte i næste uge, hvor de spiller mod Alpha og AaB eSport den 8. februar kl 19.00 og 22.00.

SE HELE KAMPPROGRAMMET FOR ELGIGANTEN LIGAEN HER

Nummer 33 i verden
I de seneste uger har holdet deltaget i den udenlandske prestigeturnering ’Snow Sweet Snow’, der har en præmiesum på $68.000. Holdet slog i går GODSENT 2-0 i en bedst af tre kampe, GODSENT tæller blandt verdensstjerne spillere som TACO og felps der tidligere har spillet for storholdene MIBR og Team Liquid. I aften kl. 18:00 skal Lyngby Vikings i kamp mod de ENCE i ’Snow Sweet Snow’ turneringen.

STILLINGEN I SNOW SWEET SNOW

Holdet har overrasket mange, og slået hold som har ligget højere på ranglisten, det er også grunden til, at Lyngby Vikings er kommet helt op på verdensranglistens 33. pladsen. Men den flotte sæsonstart skal ikke være en sovepude, for holdet skal fortsætte med at udvikle sig:

”Det er en rigtig flot sæsonstart både i ind- og udlandet, men vi skal bygge på og fortsætte den bølge, vi ridder på. Vores ambition om at ramme top 30 i verden ligger nu meget tæt på, og vi er ikke færdige, for allerede i aften indtager vi jagten igen på endnu en overraskelse mod ENCE”, afslutter Thomas Sinding.

SE KAMPEN I AFTEN KL. 18:00 PÅ TWITCH:

 

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv