Svenn Crone klar i kongeblåt

Lyngby Boldklub har købt Svenn Crone fri af kontrakten med Silkeborg IF. De to parter flirtede allerede med hinanden i sommer, men nu lykkedes det altså at få papir på backen indtil sommeren 2023.

Den nu tidligere Silkeborg-anfører, Svenn Crone, skifter til Lyngby Boldklub. Navnet passer som fod i hose til kongens by, men det er ikke den eneste grund til, at de to parter er et godt match:

”Svenn er en rigtigt dygtig spiller, som vi har haft i kikkerten i noget tid. Han er en angrebsivrig back, der har sit udgangspunkt på højre back, men som også kan dække venstre back. Derudover er han moden af sin alder og har gode lederegenskaber. Derfor er vi meget glade for, at han endelig kan trække den kongeblå trøje over hovedet,” fortæller Lyngbys talentchef Nicas Kjeldsen.

Også hovedpersonen selv føler, at matchet er perfekt. Hans helt store ambition er nemlig at spille i Superligaen, hvilket han får muligheden for i Lyngby:

”Det er en personlig ambition at spille i Superligaen, så Lyngby var et oplagt valg for mig, for jeg er helt sikker på vi overlever i Superligaen. Jeg glæder mig til at vinde en masse kampe med holdet og hjælpe holdet til overlevelse. Jeg har efterhånden spillet foran Lyngby-fansene mange gange, og jeg glæder mig til at gøre det i Lyngby-trøjen. De skaber altid en rigtig god kulisse, så det bliver fedt endelig at have dem i ryggen” fortæller Svenn Crone oven på skiftet.

Den 25-årige back, der har været til landsholdssamlinger på alle ungdomsniveauer for Danmark, har skrevet en 2,5-årig kontrakt med Lyngby Boldklub. Han har tidligere spillet i Brøndby, Brønshøj og Silkeborg.

Svenn Crone får nummer 4 på ryggen i Lyngby Boldklub

EN CRONE TIL KONGENS LYNGBY:

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv