Lyngby køber Magnus Kaastrup i AGF

Magnus Kaastrup skifter til Lyngby Boldklub på en 2,5-årig kontrakt. De Kongeblå henter offensivspilleren, der primært gør sig på venstre kant, på en transfer fra AGF.

20-årige Magnus Kaastrup var i efteråret lejet ud til Viborg i 1. division, hvor han var en profil og sammen med de grønblusede gik ubesejret gennem efterårets kampe. Ved juletid vendte Kaastrup tilbage til AGF, hvorfra han også tidligere har været udlejet til Borussia Dortmund. Nu går turen så til Lyngby Boldklub, der er glade for at det er lykkedes at hente Kaastrup ind:

”Kaastrup er en virkelig talentfuld spiller, der kan bidrage som offensivspiller i vores system og som passer rigtig godt ind i den måde, vi spiller på. Kaastrup har fart, højt teknisk niveau og et stort potentiale, som vi glæder os til at forløse. Derfor er vi også glade for, at det er lykkedes at lande handlen fra AGF, og dermed får optimale betingelser for at arbejde med Kaastrup og gøre ham til en topspiller” fortæller talentchef Nicas Kjeldsen.

Magnus Kaastrup glæder sig til at starte op i Lyngby Boldklub:

”Jeg har hørt meget godt om Lyngby Boldklub, som er en klub, der er kendt for sit arbejde med unge spillere. Jeg er rigtigt glad for skiftet, og lige nu glæder jeg mig bare til at komme i gang i kongeblåt og spille foran de fans, jeg har hørt så meget godt om,” siger Magnus Kaastrup

Trods sine blot 20 år har Kaastrup allerede erfaring fra 44 kampe i 3F Superligaen, 1. division, Sydbank Pokalen og tysk fodbold – sidstnævnte for Borussia Dortmunds andethold, som Kaastrup var udlejet til i hele sæsonen 19/20.

Magnus Kaastrup har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2023, og får nummer 11 hos De Kongeblå.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products