Godt offensivt spil i sidste test

Onsdag kl 12.30 gæstede De Kongeblå Nordjylland og AaB, der var flyttet fra Portland Park til mere ydmyge forhold og en kunstgræsbane i Gistrup. Det var samtidig sidste test inden sæsonstarten ude mod OB, og det kunne man godt fornemme på spillet. Det var nemlig en intenst kamp, med mange dueller og offensivt Lyngby-fodbold.

BLIV KLAR TIL JUBILÆUMSÅRET
FIND DIT KONGEBLÅ-MERCHANDISE HER!

Føring efter velspillet første halvleg
Allerede fra første fløjt var der iscenesat en kamp i højt tempo, for begge hold ville gerne presse højt og give den gas inden Superliga-starten i næste uge. Især Lyngbys kanter og backs fik meget plads på begge sider, og især Kasper Jørgensen og Pascal Gregor var gode til at tage offensive løb op i banen. Efter 20 minutter begyndte spillet helt nede fra bagkæden, og Mathias Hebo fandt Jens Martin Gammelby, der tog et godt dybdeløb, men akkurat ikke kunne komme frem til en ordentlig afslutning. Gammelby havde især en god evne – sammen med angrebsmakkerne, Emil Nielsen og Christian Greko – til at bevæge sig mellem de tre forreste pladser. Det var også det, der gave Emil Nielsen chancen efter 25 minutters spil, hvor han spillede Gammelby ind over men AaB’s målmand Jacob Rinne kommer i vejen. Gode takter i første halvdel af første halvleg.

Efter 25 minutter var det et rent og skær klasseopspil med mange førstegangsafleveringer, der gav Gammelby pladsen til at se et afrettet skud ramme stolpen. Reposten røg ud til en fremadstormende Kasper Jørgensen, der hamrede bolden i kassen til 0-1, og han ser ud til at nyde snevejret i Nordjylland efter sin hjemkomst fra Norge.

Efter 43′ kom endnu et godt opspil nede fra bagkæden, hvor fire førstegangsafleveringer i træk sender Gammelby i dybden af Emil Nielsen, som illustrerede den gode bevægelse i offensiven. Marcus Hannebo fra AaB fik et gult kort til slut, og drengene kan gå fortjent til pause med en 1-0-føring.

God fight og får sejren hjem til Kongens Lyngby
2. halvleg starter som 1. halvleg sluttede – både med højt tempo og et gult kort. Denne gang var det Marcel Rømer, der stoppede et lovende angreb på kanten af Lyngby-feltet. Et frispark på et farligt sted, men Kevin Tshiembe fik afværget ved at heade bolden væk.

Efter 55 minutters spil foretog cheftræner Carit Falch tre udskiftninger. Ud gik Kasper Jørgensen, der spillede i går mod Helsingør, Marcel Rømer og Jens Martin Gammelby, og ind kom Frederik Winther, Emil Kornvig og Magnus Warming. 10 minutterstid efter kommer Casper ‘Dani’ Winther og Jakob Vadstrup ind i stedet for Gregor og Greko.

AaB var bedre med i anden halvleg, hvor de får sat nogle okay opspil sammen, og modsat første halvleg fik Thomas Mikkelsen lov til at røre bolden med hænderne. Det fik han blandt andet efter 78 minutter, hvor Kevin Tshiembe stoppede et angreb og modtog et gult på et rigtigt farligt sted. Ivar Fossum, der scorede mod os sidst, sendte et fræk frispark afsted over muren, men Thomas Mikkelsen boksede væk.

Et par minutter senere presser Emil Nielsen, som vi kender ham, helt nede fra forsvaret og tvinger AaB til at aflevere til Hebo, der afdribler et par mand, og lægger den ind til selvsamme Nielsen, der har taget et godt løb, men header lige forbi mål. Derefter får vi et hjørne, som Victor Torp smider lige ind i skallen på Frederik Winther, der header lidt over mål.

Kampens sidste par minutter bliver hektiske, og ind kommer 2xLucas – i form af Ørneborg og Hey. AaB får faktisk scoret til sidst, men der er begået en forseelse, som virker korrekt ud fra Aalborgensernes reaktioner. Mere bliver det ikke til og Lyngby hiver en fornem 1-0-sejr hjem til Sjælland og Kongens Lyngby.

 

FÅ KONGEBLÅ STRØM OG STØT LBK
BLUE ENERGY STØTTER MED 500,- FOR HVER KUNDE!

AaB 1 – 0 Lyngby Boldklub
25′ 0-1, Kasper Jørgensen

Startopstilling:
31 Thomas Mikkelsen
2 Kasper Enghardt (C)
5 Jens Martin Gammelby
7 Emil Nielsen
8 Mathias Hebo
16 Christian Greko
18 Kevin Tshiembe
20 Kasper Jørgensen
23 Pascal Gregor
29 Victor Torp
30 Marcel Rømer

Bænk:

28 Frederik Schram
6 Frederik Winther (ind 55′ – Kasper Jørgensen)
13 Casper ‘Dani’ Winther (ind 65′ – Christian Greko)
19 Magnus Warming (ind 55′ – Jens Martin Gammelby)
21 Lucas Ørneborg (ind 85′ – Emil Nielsen)
25 Emil Kornvig (ind 55′ – Marcel Rømer)
27 Jakob Vadstrup (ind 65′ – Pascal Gregor)
33 Lucas Hey (ind 85′ – Mathias Hebo)

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv