BOW TIE PRODUCTIONS BLIVER EN DEL AF LB MORGENNETVÆRKET

Morten Lech Pedersens hjerte banker for Lyngby Boldklub, og da muligheden opstod for at blive samarbejdspartner, sprang han til.
“Som trofast fan af klubben i over 20 år, har mit fodboldhjerte altid været kongeblåt. Det har betydet, at jeg både har været frivillig, universitetspraktikant og til sidst også projektansat i klubben. Jeg har altid sagt til mig selv, at hvis jeg nogensinde fik chancen for at blive partner i Lyngby Boldklub, ville jeg ikke tøve et sekund med at tage den”, siger han og fortsætter:
“Den chance opstod i efteråret, og så var MorgenNetværket det oplagte sted at starte rejsen som partner i klubben. For efter at have hørt den ene succeshistorie efter den anden de sidste mange år – og i en periode også været med fra sidelinjen som ansat – ved jeg, at netværket fungerer og skaber værdi.”

BOW TIE PRODUCTIONS træder ind i LB MorgenNetværket i Yussuf Gruppen, og Morten Lech håber, at de med deres stærke kompetencer indenfor videoproduktion, kan være med til at tilføje netværkets medlemmer en ekstra dimension.
“Tidligere har de måske ikke prioriteret det eller måske været tilbageholdende overfor videoproduktion. For skal man have produceret en præsentationsvideo, kampagnefilm eller noget helt tredje for sin virksomhed, kan det nemlig ofte synes uoverskueligt at kaste sig ud i, for hvor skal man starte?” Spørger Morten Lech retorisk og fortsætter:
Det er her, vi kommer ind og kan være behjælpelige. For med mange års erfaring i tv- og videoproduktionsbranchen, har vi de kompetencer, der skal til for, at videoproduktion kan skabe værdi for klubbens partnere. Så jeg håber, at netværkets medlemmer er friske på at kridte støvlerne og kaste sig ud i det sammen med os, så vi kan få gang i nogle video-eventyrer i Lyngby Boldklubs partnernetværk.”

Læs mere om BOW TIE PRODUCTIONS på bowtiecph.tv

Velkommen i netværket – og velkommen tilbage til Morten Lech.

#SammenforLyngby

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Nissan har netop fået et stærk begrænset antal ARIYA Advance 63 kWh Limited edition med 3,6 kW AC oplader fra

kun 309.990 kr.

Prøv den i samarbejde med Lyngby Boldklub! Klik og book din prøvetur – så får du også 2 billetter til Lyngby-AGF.

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Din kurv er tom!

Skynd dig at lægge var i din kurv, så den ikke er tom.

Webshop