Nicolai Geertsen skifter til FC Helsingør

Nicolai Geertsen takker af i kongeblåt og skifter med øjeblikkelig virkning til FC Helsingør i 1. division.

Den 29-årige forsvarsspiller Nicolai Geertsen stopper i Lyngby Boldklub, der har sagt ja til at ophæve Geertsens aftale og dermed muliggøre et skifte til 1. divisionsklubben FC Helsingør. Geertsens aftale udløb oprindeligt til sommer, men Lyngby Boldklub har besluttet at satse på andre forsvarsspillere på den lange bane, og meddelte derfor Geertsen tidligere på måneden, at mængden med spilletid i foråret ville blive begrænset, samt at aftalen til sommer ikke ville blive forlænget.

Geertsen har derfor søgt efter en ny klub og et muligt vinterskifte, hvilket nu er faldet på plads med aftalen med FC Helsingør, fortæller adm. direktør Andreas Byder:

”Vi er glade for, at vi har fundet en god løsning med Geertsen og Helsingør, også selvom det er med blødende hjerte, at vi i dag siger farvel og sender Geertsen videre. Geertsen er jo blevet en Lyngby-helt, og vi har sammen haft helt uforglemmelige oplevelser blandt andet de to mål i Helsingør, der gav os playoff-pladsen og selvfølgelig det spektakulære mål mod Slagelse, der gik verden rundt. Udsigten til spilletid i foråret var dog så begrænset, at vi hellere ville være ærlige på forhånd, og derfor er denne løsning den bedst mulige, selvom vi helt sikkert kommer til at savne Geertsen i dagligdagen,” fortæller Andreas Byder.

Nicolai Geertsen kom hjem til Lyngby i sommeren 2018 efter ni års eventyr i Brøndby, BSV, HB Køge, Egersund, Sandnes Ulf og Hillerød. Geertsen fik som bekendt en hovedrolle i oprykningssæsonen, da han stangede to alt-afgørende mål i kassen i sidste runde af 1. division, – og dermed vendte kampe fra 0-1 til en 2-1-sejr og to playoffkampe mod Vendsyssel, der sikrede Lyngby Boldklub oprykning til Superligaen.

I alt er det blevet til 62 kampe og 7 scoringer for Lyngby Boldklub, der har fået en ny helt til historiebøgerne, og derfor sender Nicolai Geertsen afsted med et stort tak for indsatsen.

Geertsen profilpartner er Det Bitre Hjørne!

Se afskedsvideoen her:

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv