Dagens debutant: Jonathan Ægidius

2020 var på mange måder et specielt år, men der skal mere end en pandemi til at ødelægge Lyngby Boldklubs fokus på talenter og de mange kongeblå debuter, der har været. I denne artikelserie sætter vi fokus på ét af de mange kongeblå stortalenter, der har fået debut i 2020; nemlig Jonathan Ægidius. 

Det er altid lidt specielt at være målmand og Jonathan Ægidius er ingen undtagelse. Der er nemlig ingen tvivl om, at U19-landsholdskeeperen har en stor fremtid hos De Kongeblå, men vi er stærkt besat på målmandsposten, hvor Thomas Mikkelsen har været en af de spillere, der har præsteret bedst i sæsonen.

På trods af ham og Frederik Schram har Ægidius fået en velfortjent debut i 9-0-sejren over Slagelse B&I. Her fik den unge mand 20 minutter og holdt clean sheet. Målmandstræner Thomas Villadsen, har sin dagligdag med ’Jona’, og han fortæller om hans 2020:

”Jona er besat af træning og at blive bedre, og det har båret frugt i 2020, og derfor er debuten meget fortjent. Han er inde i en god udvikling, selvom han kun er 18 år” fortæller ’TV’.

Hovedpersonen selv er også enig i, at 2020 har været et godt år for ham, med mange succeser såsom U19-holdets sejrsstime og debuten på førsteholdet i 9-0-sejren mod Slagelse B&I:

”2020 var et år, hvor jeg tog nogle positive skridt i min udvikling. Det hele kulminerede i den ubesejrede stime på U19 holdet og min debut på førsteholdet, som jeg er utrolig stolt over.”

 

Lyngby Boldklub forlænger med Tobias Storm

Lissens: Skal finde tilbage til os selv

Eesy har ringet – bliver en del af Lyngby Boldklub