Ny Scout Camp var en stor succes

I løbet af efteråret har Lyngby Boldklub afholdt en Scout Camp, hvor man som fodboldinteresseret kunne lære mere om, hvordan man kan arbejde med at finde fremtidens stjerner. Det udsolgte kursus har været en stor succes.

Lyngbys youth chief scout, Morten Nagel, ledsaget af scout Mikkel Bro Petersen har over tre dage givet et indblik i, hvordan de arbejder med scouting af morgendagens fodboldstjerner:

”I Lyngby er vi kendt for vores læringsmiljø, hvor vi udvikler landets dygtigste spillere og trænere. Det læringsmiljø har vi også omkring vores scouting. Mikkel og jeg vil gerne inspirere andre med interesse for fodbold, ligesom vi også gerne vil inspireres. Og det er vi blevet. Vi har fået mange gode idéer med hjem, som vi skal implementere i dagligdagens arbejde med at finde de næste store talenter,” fortæller Morten Nagel.

Scout Campen var den første af sin slags i Lyngby Boldklub. På campen deltog 12 passioneret deltagere. At kurset var en succes, understreges af, at 11 ud af 12 deltagere afslutningsvis gav kurset topkarakter på spørgsmålet om ”jeg er glad for at have deltaget på Lyngby Scout Camp”.

”Jeg er imponeret over engagementet fra Morten og Mikkel, og det gør, at man virkeligt lærer meget og får indsigt i mekanismerne bag Lyngby og scouting. For mig er det en drøm at arbejde i fodboldverden, og derfor er det interessant, hvordan Lyngby ikke kun fokuserer på spilleren, men også meget på de bløde værdier omkring og mennesket bag,” fortæller scout camp-deltager, Anders Theil Thomsen.

Succesen gentages
For alle der ikke nåede at tilmelde sig kurset, kommer der i fremtiden en chance til. Det fortæller Morten Nagel:

”Det var et super fedt kursus med en masse fede fodboldfaglige diskussioner, der har været udviklende for både os som afholdt kurset og for deltagerne. Det har været vigtigt at fylde på deltagernes viden og ikke mindst inspirere til, at blive ved med at dygtiggøre sig inden for fodbold og bruge de ting vi har snakket om over de tre kursusdage,” fortæller Chef-scouten.

Hvis du gerne vil lære mere scouting og herunder også få indsigt i, hvordan vi arbejder med det i Lyngby Boldklub kan du holde øje med vores sociale medier. Skriv til mn@lyngby-boldklub.dk for at skrive dig på ventelisten til næste års scout-kursus.

 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products