Siden marts i dette kalenderår hvor Corona-pandemien ramte Danmark og fodboldklubberne, har fangruppen ‘Lyngby Fans’ aktivt arbejdet for at støtte hjerteklubben i den hårde tid. Gennem digitale aktiviteter for De Kongeblå-fans formåede fangruppen at indsamle 130.770,- til klubben, hvor alle midlerne går direkte til Lyngby Udviklingsfonden.
Selvom fodbolden lå stille i foråret da 3F-Superligaen var sat på pause, arbejdede Lyngby Fans ihærdigt videre for at støtte klubben i en svær tid. Her har fangruppen stået for at indsamle imponerende 130.770,- gennem donationer, lotterier og auktioner af matchworn spilletrøjer fra ikoniske Lyngby-spillere.
Sjældne matchworn-trøjer fra Rasmus Marvits, Anders Jochumsen, Thomas Kristensen og mange flere blev doneret til Lyngby Fans, og derefter bort auktioneret væk i den gode sags tjeneste. Alt sammen for at kunne støtte den kongeblå klub økonomisk, hvor der til formålet er blevet oprettet “Lyngby Udviklingsfonden” som pengene er gået til.
De indsamlede penge blev overrækt i fredags før Superliga-kampen mellem Lyngby Boldklub og AC Horsens, hvor formand i Lyngby Fans, Peter Nielsen overrakte midlerne til adm. direktør i Lyngby Boldklub, Andeas Byder.
Indsamlingsbeløbet fordeler sig således – før omkostninger:
Auktion: 66.421,60,-
Donationer: 46.648,40,-
Lotteri: 17.700,-
SUPERLIGAENS MEST BÆREDYGTIGE
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!
Lyngby Udviklingsfond
Fonden er en intern fond i Lyngby Boldklub målrettet klubbens elitehold – ved stiftelsen U13 Elite, U14 Elite, U15 Elite, U17 Elite, U19 Elite og Førsteholdet samt alle aktiviteter relateret hertil på akademiet, i den kommercielle afdeling og på førsteholdet.
Fondens midler går til udviklende projekter, aktiviteter og andre forslag, der understøtter klubbens strategi og/eller gældende 3-årsplan. Alle ansøgninger skal derfor redegøre for, hvorledes den enkelte aktivitet kan bidrage til og understøtte klubbens udvikling.
Alle midler i fonden er ubeskåret gået til klubben.
Pengene indsamlet hidtil i 2020 er gået til følgende projekter
Førsteholdet:
– Ultralyds scanner
– Compex
– Minitrampolin til genoptræning/styrketræning
– Dynamometer
Akademiet:
– Opstartsmaterialer til nyt U12-Elite hold
– Trapbars til akademiets styrkelokale
– 40 træningssticks
– VEO kamera
– Soccer Reboundere
– 10 Frisparksmænd
Kommerciel- & Medieafdelingen:
– Mobil pop-up shop
– Soundboks til events
– Mikrofon udstyr til video optagelser
BLIV VINTER-KLAR I KONGEBLÅT!
FIND LYNGBY SHOPPEN HER!
Kommende funding-aktiviteter
I slutningen af 2020 lanceres den næste indsamling til udviklingsfonden – en ”Wall of Fans”, hvor fansene kan støtte klubben via donationer. Konkret vil konceptet være, at fansene online kan købe forskellige støttepakker, der alle indeholder, at støttepersonerne køber et eller flere navne på væggen, et print-bevis samt en eller to særlige fordele.
Mere information omkring “Wall of Fans” vil blive meldt ud i den kommende tid!
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.