De Kongeblås uovervindelige U19-hold slår ubesejret rekord

Efter en pointmæssig skidt start på U19-sæsonen, hvor Lyngbys dygtige U19-hold tabte tre af de første fire kampe, har de unge drenge ikke set sig tilbage. U19-holdet har ikke tabt en kamp siden august, hvor det er blevet til tre uafgjorte og fem sejre i U19-ligaen, og yderligere to sejre i pokalturneringen.

Efter FC Midtjyllands 1-0-nederlag til bundholdet fra Randers Freja i weekenden, er Lyngby nu alene på den ubesejrede trone med hele otte kampe i U19-ligaen. Og det er ikke tilfældigt, for efter Carit Falch og Thomas ’TK’ Kristensen kom til i sommer, har holdet været inde i en rivende udvikling.

Selvom det kan lyde paradoksalt, fokuserer de to trænere nemlig meget mere på spillernes fodboldmæssige udvikling end på resultaterne, men den tidligere Lyngby- og landsholdsspiller, Thomas ’TK’ Kristensen, fortæller, at det er det, der har været udslagsgivende:

”Jeg skal jo slet ikke tage cadeauen, for det er primært spillerne og Carit Falchs flotte arbejde. Men ved at fokusere på udviklingen og det gode spil fremfor resultaterne, har vi rent faktisk fået resultaterne. Det lyser paradoksalt, men det kommer som konsekvens af, at spillerne har været gode til at stole på projektet og vores måde at spille på”, fortæller ’TK’, og fortsætter:

”En af de bedste kampe vi har spillet i sæsonen var 5-1-nederlaget til Midtjylland, lige inden vores ubesejrede stime. Men spillerne blev ved med at tro på det, og det er det, holdet nu høster frugterne af – og vi bliver ved med at holde hånden på kogepladen”, fortæller ’TK’ afsluttende.

Carit Falch er efter Christian Nielsens hovedskade blevet midlertidig cheftræner for Superliga-holdet, men U19-drengene fortsatte ufortrødent i weekenden med en 2-1-sejr over Vejle Boldklub.

Lyngbys ligger lige nu nummer 3 i U19-ligaen med hhv. FC Nordsjælland og FC Midtjylland på 1. og 2. pladsen. Lucas Ørneborg ligger på en delt 1. plads

De otte ubesejrede kampe er: 

Lyngby Boldklub -Randers Freja: 1-1

Lyngby Boldklub-SønderjyskE: 4-1

Silkeborg IF-Lyngby Boldklub: 2-3

Lyngby Boldklub-AaB: 5-0

Brøndby IF- Lyngby Boldklub: 3-3

FC Nordsjælland-Lyngby Boldklub: 2-2

Lyngby Boldklub-OB: 3-1

Vejle BK-Lyngby Boldklub: 1-2

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv