Akademiweekend: Tre velfortjente sejre & U19 fortsatte imponerende stime

En weekend med tre sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag er netop overstået, hvor flere af akademi-holdene dermed spillede sig imod toppen af deres respektive rækker. Lucas Ørneborg var igen brandvarm denne lørdag, hvor den unge U19-topscorer noterede sig for endnu et mål og var dermed med til at sikre sejren ude over Vejle Boldklub.
Du kan læse meget mere omkring weekendens akademi kampe nedenfor!

SUPERLIGAENS MEST BÆREDYGTIGE
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!

 

U19: Ørneborg fortsatte fornem målstime i udesejren
Vejle Boldklub 1-2 Lyngby Boldklub
– 0-1, Lucas Ørneborg
– 1-2, Waldermar Kattrup

Lørdag skulle U19-talenterne fortsætte den flotte stime, som holdet har ramt dette efterår med en masse sejre og gode resultater. Her mødte De Kongeblå talenter Vejle Boldklub på udebane, hvor flere at talenter havde været med omkring Superliga-kampen fredag aften imod AC Horsens. Netop topscorer Lucas Ørneborg var med på bænken fredag aften, hvor den skarpe angriber bragte De Kongeblå i front med 0-1 efter 30′ minuttersspil. Føring holdt dog ikke længe, da VB allerede fem minutter efter kunne udligne til 1-1 og dermed gik de to mandskaber til pause med denne stilling.

Anden halvleg var generelt præget af flere kort til begge hold og udskiftninger, som halvlegen skred frem. Det var dog Lyngby-mandskabet der viste effektivitet og kunne bringe sig i front med 1-2 efter 83′ minutter på mål af Waldemar Kattrup. Kort inden slutfløjtet blev VB reduceret til 10-mand og dermed kunne Lyngby-mandskabet tage de tre point med hjem og rykker dermed op på tredjepladsen i U19-Ligaen!

 

U17: Svær dag på kontoret for U17-talenterne i Vejle
Vejle Boldklub 3-1 Lyngby Boldklub
– 2-1, Huseyin Tokat

U17-talenterne var ligeledes i Vejle lørdag eftermiddag, hvor VB ventede i et opgør om vigtige point i U17-Ligaen. Her fik De Kongeblå en dårlig start på opgøret, da VB allerede efter 7′ minutter kunne bringe sig i front samt udbygge føringen til 2-0 efter 19′ minutter. Kort inden at reduceringen fra Lyngby-holdet kom i det 23′ minut, da Huseyin Tokat kunne score til stillingen 2-1, hvor stillingen holdt til pausen.

Anden halvleg var ikke noget at skrive hjem om for Lyngby-holdet, da VB kort inde i halvlegen bragte sig yderligere i front til 3-1. Med 20′ minutter igen fik Lyngby-holdet udvist en mand, og fik dermed ikke svaret igen inden dommeren fløjtede af med stillingen 3-1 efter 90′ minutter.

 

U15: Målrig kamp da Opoku scorede to
Vejle Boldklub 3-3 Lyngby Boldklub
– 0-1, Michael Opuku
– 2-2, Michael Opuku
– 3-3, Kasper Kastrup

Sidste mandskab der skulle forsøge at hente point i Vejle, var U15-holdet der fik en god start på opgøret og kunne efter bare 7′ minutter bringe sig i front på mål af farlige Michael Opoku der var været i god målform dette efterår. Føringen holdt dog ikke længe, inden VB fik udlignet til 1-1 og derefter kom i front med 2-1 som var pauseresultatet efter 45′ minutter.

Michael Opoku var ikke færdig lørdag eftermiddag, hvor den unge målfarlige herre kunne score sit andet mål denne eftermiddag da Opoku gjorde det til 2-2 efter 51′ minutter. VB nåede kort at komme i front, inden Kasper Kastrup sikrede det ene point med hjem til Kongens Lyngby.

 

U14: Sikker sejr sendte U14 på tredjepladsen inden sidde runde
Lyngby Boldklub 4-0 OB
– Noah Kretzschmar x2
– Zakaria Fazal
– Kasper Kastrup

Efter et snævert nederlag i sidste runde til Farum, skulle U14-talenterne rejse sig igen da OB kom på besøg søndag eftermiddag på Lyngby Stadion. Her blev gæsterne fra Fyn sendt hjem med et 0-4 nederlag, efter en flot og velspillet kamp af Lyngby-mandskabet, hvor Zakaria noterede sig for to scoringer samt Noah K. & Kasper også kom i tavlen i opgøret. Dermed rykker U14-holdet op på en tredjeplads med kun en runde igen idag.

 

U13: Lokalopgør mod HIK blev vundet efter stærk anden halvleg
HIK 0-2 Lyngby Boldklub
– Ian Josue Perez Perez
– Jannick

Værterne fra HIK startede kampen med et højt pres, hvilket skabte en del udfordringer for Lyngby-holdet i opspillet som drengene fik øvet på bedste vis i indledningen. Efter en hektisk start på kampen fik Lyngby-holdet bedre fat i spillet, og satte sig tungt på opgøret efter 20′ minutter og resten af halvlegen ud. Dog faldt der ingen scoringer inden pausen, og dermed kunne Lyngby-holdet gå til pausen med stillingen 0-0.

Anden halvleg startede meget rodet, og mange bolde blev sat på spil hvilket blev bedre som halvlegen skred frem. Her kunne Ian Josue Perez Perez efter William med et bredt gennembrud i venstre side, fandt Perez Perez i feltet som kunne bringe Lyngby i front med 0-1. Føringen blev fordoblet kort efter, da Jannik fik scoret direkte på frispark og kunne dermed scorer til 0-2 som også blev slutresultatet.

BLIV VINTER-KLAR I KONGEBLÅT!
FIND LYNGBY SHOPPEN HER!

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products