Modstander: AC Horsens
Spillested: Lyngby Stadion
Tid & dato: Kl. 19:00 fredag den 20. november
Fredag aften stod den på igen på Superliga-fodbold hjemme på Lyngby Stadion, da AC Horsens mødte De Kongeblå i en tæt kamp om vigtige point i bunden af tabellen. Lyngby-mandskabet skabte flere store chancer i opgøret, men måtte nøjes med det ene point efter Victor Torps flotte frisspark mål i første halvleg.
Superligaens mest bæredygtige trøje
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!
Frissparksperle fra Torp i tæt første halvleg
Opgøret startede med Lyngby-holdet mest på bolden, hvor AC Horsens stod for den første afslutning i kampen efter fem minutter. Dermed var kampen sparket igang og gæster skulle ikke bruge mange minutter før “Den Gule Fare” slog til på en dødbold. Her forlængede store Nikolai Brock-Madsen et hjørnespark, som Bjarke Jakobsen på bagerste stolpe frit kunne heade ind til stillingen 0-1. Efter føringsmålet var der en længere periode uden chancer til nogen af de to mandskaber, indtil gæsternes Brock-Madsen var tæt på at øge føringen med et hovedstød efter 29′ minutter.
De Kongeblå svarede igen efter 33′ minutter, da Hamalainen fandt Victor Torp på kanten af feltet og den brandvarme kreatør blev nedlagt og fik dermed muligheden fra 22-meter ude på et frispark. Her svigtede Torp ikke og kunne dermed bringe balance i regnskabet med hans syvende scoring i denne sæson på tværs af alle turneringer. Jens Martin Gammelby var tæt på at kunne bringe Lyngby-mandskabet i front kort før pausen, men måtte se sit forsøg reddet af Horsens-målmanden.
Lyngby-overtag var ikke nok
Anden halvleg var knap nok sparket igang, før Lyngby fik tilkæmpet sig en stor chance efter 46′ minutter. Her brød Christian Greko Jakobsen igennem på højrekanten, og kunne fra tæt hold se sit forsøg reddet få meter fra mål. Det var hjemmeholdet der fastholdte presset i halvlegens indledning, hvor Fosgaard efter et hjørnespark fik afsluttet tæt over mål fra kanten af feltet efter et hjørnespark. Magnus Warming stemplede for alvor ind i opgøret efter 55′ minutter, hvor den teknisk dygtige kantspiller flere gange fik udfordret Horsens-defensiven og fik sat sine medspillere op til chancer.
Med 25′ minutter igen fik Christian Greko alle muligheder for at afgører kampen, da kantspilleren blev spillet fri midt i feltet men måtte se sit spark blive reddet alene igennem med Horsens-målmanden. Herefter kom gæsterne bedre med i opgøret, hvor begge hold havde et par løse chancer hen imod kampen afslutning. Dermed endte kampen 1-1 og begge mandskaber kunne gå fra banen, med et enkelt point hver fredag aften.
Bliv efterårsklar i Lyngby Shoppen
FIND LYNGBY SHOPPEN HER!
Lyngby Boldklub 1-1 AC Horsens
Målscorer:
0-1, Bjarke Jakobsen 12′ // ACH
1-1, Victor Torp 33′ // LBK
Startopstilling:
Thomas Mikkelsen – Brian Hamalainen, Kevin Tshiembe, Nicolai Geersen, Lasse Fosgaard – Marcel Rømer, Mathias Hebo, Victor Torp – Christian Greko Jakobsen, Magnus Warming, Jens Martin Gammelby
Bænken:
Frederik Schram, Kasper Enghardt, Rasmus Thellufsen, Pascal Gregor, Emil Kornvig, Willads Delvin & Lucas Ørneborg
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.
Foto (C): fodboldbilleder.dk