Hartmann og Falch står i spidsen for Lyngby mod Slagelse

Mikkel Beckmann er blevet udpeget som nær kontaktperson til en Covid-19-positiv person, og er derfor nu gået i selvisolation. Da cheftræner Christian Nielsen fortsat er fraværende betyder det, at Jonathan Hartmann og U19-cheftræner Carit Falch udgør trænerteamet til dagens pokalkamp i Slagelse.

Beckmann blev sammen med resten af førsteholdet og U19-holdet testet i går – alle med negativt resultat. Men da Beckmann er nær kontakt til en smittet, der har fået en positiv prøve i dag, skal Lyngbys assistenttræner nu selvisolere sig indtil en negativ coronatest foreligger i løbet af weekenden.

Med kort varsel træder U19-cheftræner Carit Falch derfor til førsteholdet i forbindelse med dagens kamp i Sydbank Pokalen mod Slagelse.

”Vi følger naturligvis protokoller og vejledningerne uanset timingen, men det er selvfølgelig frustrerende, at vi nu for anden kamp i træk skal ændre i trænerteamet med kort varsel.”

”Sådan er det, der er intet vi kan gøre ved situationen andet end at bakke ubetinget op om holdet og trænerne i denne situation, og det gør vi naturligvis med alle de ressourcer vi har. Vi har heldigvis rigtig mange dygtige trænere både omkring førsteholdet og på akademiet, så vi er helt trygge ved at Hartmann og Carit Falch tager dagens opgave sammen med den øvrige stab. Men det er klart, at vi da efterhånden kigger os lidt om efter et skjult kamera” fortæller Andreas Byder, adm. direktør.

Staben til dagens kamp består dermed af trænerduoen Jonathan Hartmann og Carit Falch, der suppleres af den faste trænerstab omkring holdet med målmandstræner Thomas Villadsen og fysisk træner Casper Skovgaard. Cheftræner Christian Nielsens hovedskade betyder fravær ugen ud, mens Mikkel Beckmann forventes at vende tilbage til træningsbanen på mandag, hvis han testes negativ i weekenden.

Der er kick-off i Slagelse kl. 19.00.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products