En weekend med fire kampe imod OB er netop overstået, hvor det blev til en sejr for klubbens ældste akademi-talenter og tre nederlag. Her vandt U19-holdet med 3-1 hjemme på Lyngby Stadion, imens U17, U15 og U13 holdene alle måtte se sig slået af fynboerne. Lucas Ørneborg var endnu en gang brandvarm for U19-holdet, da den unge angriber scorede to mål i De Kongeblås sejr lørdag eftermiddag. Dermed er Ørneborg noteret for ni scoringer i elleve kampe i indeværende sæson!
SUPERLIGAENS MEST BÆREDYGTIGE
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!
U19: Skarpe Ørneborg sendte Lyngby mod toppen af U19-Ligaen
Lyngby Boldklub 3-1 OB
– 1-0, Jacob V. Larsen
– 2-0, Lucas Ørneborg
– 3-0, Lucas Ørneborg
Efter en god periode for U19-talenterne, skulle holdet lørdag eftermiddag forsøge at udbygge den gode stime på hjemmebane imod OB på kunstgræsbanen i Lyngby. Her kom De Kongeblå bedst fra start i opgøret, hvor Jakob V. Larsen bragte Lyngby-holdet i front efter 22′ minutter af kampen og startede Lyngby-målshowet. Kun få minutter efter kunne Lucas Ørneborg scorer sit 8. og 9. mål i sæsonen, da den varme angriber øge føringen i det 25′ og 31′ minut af opgøret til stillingen 3-0.
Anden halvleg bød på flere udskiftninger for Lyngby-holdet, inden OB fik reduceret til 3-1 i det 64′ minut af kampen og dermed kunne Carit Falch’s tropper kører sejren hjem og rykke op på tredjepladsen i U19-ligaen!
U17: Landsholdsaktuelle Mortensen på tavlen i smalt U17-nederlag
Lyngby Boldklub 1-2 OB
– 1-2, Gustav Mortensen
Efter en te nederlag i træk skulle U17-talenterne forsøge at vende stimen hjemme imod OB, der ligeledes gæstede Lyngby Stadion lørdag eftermiddag. Her kom fynboerne bedst fra land og kunne efter en halvtimesspil bringe sig i front med 0-2, inden landsholdsaktuelle Gustav Mortensen reducerede for Lyngby-holdet kort inden pausen. Desværre blev det ikke til flere scoringer i opgøret, og dermed kunne OB-holdet tage alle tre point med hjem til Ådalen efter en tæt kamp.
U15: Stærke OB straffede De Kongeblå talenter
Lyngby Boldklub 0-4 OB
Lyngby Boldklubs U15-hold var sidste mandskab der hjemme i Kongens Lyngby skulle møde OB om lørdagen, hvor der før kampen var fem point op til fynboerne i tabellen. Det var desværre gæsterne der sad på opgøret og kunne efter 15′ minutter allerede bringe sig i front med 0-2, inden holdet øgede til stillingen 0-3 kort inden pausen.
Efter en velfortjent pause fik Lyngby-holdet ikke svaret igen i anden halvleg, hvor OB kunne øge føringen yderligere til 0-4 som også blev kampens resultat. Dermed indtager U15-talenter en 8. plads i tabellen, inden næste kamp på udebane mod Vejle d. 21 november.
U13: Målrig sæsonafslutning for U13-talenterne
Brøndby IF 6-5 Lyngby Boldklub
– Ian Josue Perez Perez
– Mikkel Groza
– 3x Hjalte Forholdt
Klubbens yngste elitehold mødte denne weekend Brøndby IF, i sæsonens sidste kamp. Her ventede stærk modstand imod et velspillende BIF-mandskab. Efter en start med Brøndby-dominans blev spillet præget af omstillinger og der var i flere omgange gaveregn i begge felter, hvor opgøret sluttede 6-5 til Brøndby. Dermed sluttede U13-holdet på en 3. plads i rækken og har dermed spillet den sidste 8-mads kamp inden talenterne skal opstille sig til 11-mandsfodbold.
BLIV VINTER-KLAR I KONGEBLÅT!
FIND LYNGBY SHOPPEN HER!
Næste kampe:
U19, d.21/11: Vejle Boldklub- Lyngby Boldklub
U17, d. 21/11: Vejle BoldklubLyngby Boldklub
U15, d. 21/11: Vejle Boldklub – Lyngby Boldklub
U14, d. 14/11: Brøndby IF – Lyngby Boldklub
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.