Lyngbys trup er klar til den nye eSuperliga-sæson

For godt halvanden måned siden kunne vi præsentere første del af vores trup frem mod den kommende sæson i eSuperligaen, og nu er resten af holdet faldet på plads. Vi skal sige velkommen til Jesper ‘Pilm’ Prang, Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg og Folmer Bjerre. De tilslutter sig Niklas Jakobsen og Mikkel Haller, der blev præsenteret tilbage i september måned.

Jesper Pilm kommer til klubben efter et ophold hos løverne fra FC København, og han er kendt som en garvet mand i miljøet med sine 26 år. Pilm har også tidligere optrådt for Silkeborg IF og Brøndby IF i eSuperligaen. Lars ‘PrimeTurbo’ er anden nye mand på holdkortet, og han kommer til efter en tid hos AGF eSport. Lars er også en rutineret mand i miljøet, hvor han han tidligere har spillet for Wicked Gaming og Copenhagen Flames, og han er også tilknyttet eSport organisationen R288. Lars er kendt for en bundsolid defensiv, og han har også et rygte for at være god til at lære fra sig. Sidste mand er Folmer Bjerre, der med sine bare 16 år er den yngste mand på Lyngby-holdet. Folmer er en talentfuld spiller, der kommer til at skulle lære fra de garvede spillere på holdet, og som vi tror på, har en fremtid på den danske FIFA-scene.

Direktør i Gamers Elite Thomas Sinding er glad for at, at holdkortet er på plads, og han håber og tror på, at drengene kan levere et godt resultatet i den kommende sæson:

“Det er dejligt at have hold på plads, og vi har fået et godt miks af unge og rutinerede spillere, der alle brænder for FIFA. Både Niklas og Pilm er stærke spillere, og coach Haller har gang på gang fundet spillere, der kan levere resultaterne, og det tror vi også på i år. Både Lars og Folmer er også gode spillere, og de kommer til at sørge for en god konkurrence i truppen, så alle mand holder sig skarpe. Det begynder at krible i fingrene efter at komme i gang, og drengene er allerede gået i gang med deres forberedelser frem mod den kommende sæson”, lyder det fra en begejstret Thomas Sinding.

Mainspillerne kommer til at være Niklas og Pilm med Lars som 3. mand, og Folmer er 4. mand. eSuperligaen starter senere på efteråret, og vi kommer selvfølgelig til at bringe jer endnu mere information og indhold, når det er klar!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products